Sport skal først og fremmest være sjovt: Hos Red Starlings er fodbold en leg

Det er torsdag eftermiddag, og klokken slår fire om få minutter. Røde Stjernes fodboldbaner ved Falen i Odense summer af forventningsfulde børn, der skal til at spille fodbold på en af efterårets flotteste solskinsdage.

Der er lidt spredt fægtning blandt poderne. Nogle er omklædt og klar til at sparke bold, mens andre lige skal have sat låg på drikkedunken eller skifte fodtøj. Alle har de det fælles mål, at de skal være klar, når trænerteamet Jack Tipsmark Tornøe Knudsen og Michael Porsmose Christensen skyder træningen i gang om få minutter.

Da klokken slår fire, kalder Jack børnene sammen, mens Michael går i gang med at finde neongrønne T-shirts frem.

- Okay. Dagens opvarmning er ståtrold. Det går jeg ud fra, de fleste kender. Til det skal vi bruge fire fangevogtere. Hvem melder sig frivilligt? spørger Jack.

Han får lynhurtigt fundet fire fangevogtere, og opvarmningen går i gang. Der bliver grinet, lejet og sparket fodbolde mellem benene på de børn, der er blevet taget af fangevogterne. Hvis et barn mangler at blive sat fri, hjælper Jack og Michael med at løse situationen. Der er tale om fodboldtræning, men det ligner mest af alt en sjov lej, og det er der ifølge Jack en ganske god forklaring på.

- Da jeg skulle finde et træningstilbud til mine drenge, erfarede jeg, at mange af klubberne er meget resultatorienterede. Der er fokus på at finde den næste Messi, mens glæden ved fodbold som sportsgren efter min mening er gledet for meget i baggrunden. Fodbold må gerne være seriøst, men det skal altså også være sjovt og ikke mindst inkluderende. Det var svært at finde et tilbud, der matchede den tilgang. Derfor valgte jeg at starte et nyt træningshold i april i år. Det hedder i øvrigt Red Starlings, fordi vi har været så heldige at få lov at spille på Røde Stjernes baner, forklarer Jack.

Han fik hurtigt Michael med om bord som hjælpetræner. Begge har de en god portion erfaring. Jack har spillet på flere af byens fodboldhold, mens Michael har en fortid som professionel fodboldspiller i blandt andet OB, Hobro IK og FC Vestsjælland. Træningsformen står i skærende kontrast til den fodboldkultur, han kommer fra.

- Jeg har savnet et alternativ til klubberne, hvor der er fokus på præstation. Der er træningen tit strømlinet, og man sorterer ret tidligt efter talent. Det er fint, men det kan risikere at tage lysten fra børnene. Det er ærgerligt, for det skal altså også handle om at have det sjovt. Derfor fokuserer vi heller ikke så meget på at spille kampe. Vi sparker hellere bolde over et hegn eller over overliggeren, siger Michael.

Da opvarmningen med ståtrold er færdig, bliver træningens næste øvelse netop boldleg. Der er mange børn, så der bliver dannet to hold, som skal øve sig på at drible fodbolden mellem tre kegler og så afslutte med at sparke på mål. Det bringer glæden frem hos mange, selvom det langtfra er alle, der rammer netmaskerne i første omgang.

Jack og Michael styrer hver sit hold og kommer med opmuntrende ord til børnene, som træningen skrider frem. Her er det succesoplevelserne, der tæller.

- Vi fokuserer ikke så meget på resultaterne. Vi vil hellere være anerkendende og opmuntre børnene til at være den bedste version af sig selv. Vi tæller ikke nederlagene. Vi arbejder også med at få børnene til at reflektere over, hvordan de sparker til bolden. Måske oplever de en bedre boldstyring, hvis de sparker med indersiden af foden end med spidsen. Det handler om processen og at blive dygtigere som menneske. Misforstå mig ikke. Vi tager stadig sporten seriøst. Det skal også bare være sjovt undervejs, bemærker Jack.

Blandt andet derfor bliver børnenes forældre også opfordret til at overvære træningen. Det er med til at understrege den positive og afslappede stemning. Til dagens træning bliver det store hold børn delt i to, og den handling har trænerteamet også taget stilling til.

- Vi inddeler ikke efter talent. Alle er lige her. Det kan dog være nødvendigt at lave hold, og så gør vi det gerne efter alder, så holdene er nogenlunde harmoniske. Vi kan godt finde på at inddele efter køn, men kun hvis der skal spilles pigerne mod drengene. Vi insisterer faktisk på at have blandede hold. Her er drenge og piger lige velkomne, fortæller Jack.

Dagens hold er netop også et godt miks, og flere af de ældre børn løber rundt sammen med de mindre børn. Blandingen af alder og køn har været en positiv oplevelse for Michael:

- Jeg oplever, at børnene bliver bedre til at vise hensyn og passe på hinanden, så der er et dannelsesaspekt i det, jeg ikke havde tænkt over. Det er spændende og skaber en god dynamik.

Begge trænere har børn, der er med til træningen. Michael har en datter, der har oplevet, at udbuddet for pigefodbold i Odense er begrænset. Den problemstilling er han ikke ene om at have mødt. Cathrine Schousboe er forælder til to af pigerne på holdet, Elisabeth og Josephine, der går i 4. og 1. klasse. Da hun hørte, at Jack og Michael havde planer om at lave ugentlig fodboldtræning, var hun klar til at melde sine piger til. I dag fungerer hun som holdleder. Det betyder, at hun blandt andet tager sig af holdtilmeldingerne.

- Det er så fedt, at Michael og Jack kombinerer deres boldglæde og erfaring og leger fodbolden ind på tværs af køn og alder. Man lærer både af at spille med dem, der kan mere eller mindre end én selv, og med dem, som er større, mindre, stærkere eller hurtigere end én selv. Og Elisabeth er glad for mangfoldigheden her hos Red Starlings, selvom hun også spiller på et supersejt pigefodboldhold hos Dalum IF to gange om ugen, fortæller hun.

Dagens træning bliver afsluttet af med en kort kamp, og da klokken slår fem, står et af Røde Stjernes andre fodboldhold klar til at overtage banen. Dagens træning er slut, men børnene summer af forventning. Der vanker nemlig en god gammeldags flødebolle, inden børn og forældre pakker dagens træning sammen.

I dag gælder det om at få den spist, for solens stråler får chokoladen til at smelte i løbet af nul komma fem. Da alle har fået skubbet en flødebolle indenbors, takker trænerteamet af.