Annonce
Dalum Hjallese Avis

Studiekredsen kæmper videre trods afslag

Skovpavillonen er et af de historiske steder i Dalum, der har fanget manges interesse. Arkivfoto
Annonce

Dalum: For nogle uger siden beskrev vi her i avisen historiker Ole Jeppesens vision for at grave de gamle fortællinger frem af Dalums muld og visualisere dem med video.

Han ønskede fra puljen Generationspagten 300.000 kroner til projektet, men fik et afslag.

Det slog den ambitiøse historieelsker lidt ud af kurs. Men også kun lidt.

I stedet vil han hellige sig studiekredsen i Dalum, som indtil videre har fået en god start.

- Der er kommet flere med på vognen og vi har efterhånden bygget en god aktivitetskalender op, siger Ole Jeppesen, der især er glad for det arrangement, der skal afvikles 20. november på Dalum Landbrugsskole.

- Der vil være foredrag med Knud Bjørn Eriksen søn af tidligere statsminister Erik Eriksen. Han skrev for nogle år siden bogen "Erik Eriksen - den smilende reformator". Det glæder vi os meget til, siger Ole Jeppesen.

Studiekredsen var i sidste uge på tur til landsarkivets afdeling i Odense og i den kommende tid vil der blandt andet være en tur til Svendborg og Forsorgsmuseet.

Du kan selv være med i studiekredsen, der er for alle. Så har du passion for lokalhistorien, kan du møde op på Dalum Bibliotek hver onsdag klokken 12.30 til 15, hvor den ihærdige gruppe mødes.

Ole Jeppesen styrer slagets gang i studiekredsen. Her er han ved Dalum Papirfabrik. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce