Annonce
Dalum Hjallese Avis

Usandsynligt sammentræf: Millionarv reddede Inges Kattehjem

Christina Ilsøe er glad for de nye lokaler på Landbrugsvej, men det krævede stor flid at nå til det punkt, hvor kattehjemmet er i dag. Foto: Kristian Isaksen
Graven var stort set klar til at blive dækket, da en hjælpende hånd rev Inges Kattehjem op ad kisten.
Annonce

Hjallese: Da Christina Ilsøe i foråret 2018 læste meddelelsen fra Odense Kommune, krakelerede dele af hendes verden.

- Vi var blevet opsagt. Om tre måneder skulle lokalerne være rømmet, husker medlederen af Inges Kattehjem.

I de 25 foregående år havde kattene spindet på Søndre Boulevard lige før jernbanebroens naturlige grænseovergang til Dalum.

Men med et fuldkomment uforudsigeligt trylleslag ændrede alt sig.

- Det var slemt. Vi kunne lige nøjagtigt få det til at køre rundt med den leje, vi havde og vi kunne hurtigt konstatere, at vi aldrig ville finde noget, der kunne rumme vores behov til den pris.

Det var slemt. Vi kunne lige nøjagtigt få det til at køre rundt med den leje, vi havde og vi kunne hurtigt konstatere, at vi aldrig ville finde noget, der kunne rumme vores behov til den pris.

Christina Ilsøe

Annonce

Et mirakel?

Alle logiske slutninger pegede på, at kattehjemmet måtte aflives på realismens alter.

Der var ingen steder at hente penge. Ingen områder, der havde unddraget sig kommerciel udnyttelse.

Det ville intet nytte at hæve prisen, for udbuddet af de mijavende kæledyr var og er markant højere end efterspørgslen.

Så hvad var der tilbage? At bede? At spille lotto? At give op?

Eller at vente på et mirakel.

- Jeg husker ikke, hvor mange dage der gik. Men vi blev ringet op af en advokat, som havde en glædelig nyhed. Vi havde arvet tre millioner kroner.

Et barnløst ægtepar uden viden om den penible situation havde testamenteret sin formue til kattehjemmet. Et gigantisk økonomisk plaster, som ikke bare helede et betændt sår, men sågar genoplivede sin stort set pulsløse patient.

- Før var det stort set umuligt at finde noget og nu lå verden næsten for vores fødder. Vi er ikke helt så synlige her på Landbrugsvej, men vores rammer er blevet markant bedre. Vi er opdateret på alle ledder og kanter og der er væsentligt bedre faciliteter for kattene, siger hun med et smil.

Tilbage står avisen og funderer over, om det her er det tætteste, man overhovedet kan komme et faktisk mirakel.

Rose her blev solgt til en landmand kort tid efter, avisen var på besøg. Foto: Kristian Isaksen
Inges Kattehjem er på mange punkter blevet opgraderet siden Sdr. Boulevard-tiden. Foto: Kristian Isaksen
Leg i gården - rammerne her er også bedre end før, hvor der slet ikke var en legegård. Foto: Kristian Isaksen
Den gamle matrikel på Sdr. Boulevard består endnu - så hvad anledningen var til, at kommunen ønskede kattehjemmet ud, vides ikke. Endnu. Foto: Kristian Isaksen
Det her er fede Dorit. En bestemt, men sød dame. Foto: Kristian Isaksen
Nogle katte sættes bag lukkede glasdøre, fordi der kræves ekstra opsyn. Foto: Kristian Isaksen
Inges Kattehjem. Foto: Kristian Isaksen
Inges Kattehjem. Foto: Kristian Isaksen
Inges Kattehjem. Foto: Kristian Isaksen
Inges Kattehjem. Foto: Kristian Isaksen
Inges Kattehjem. Foto: Kristian Isaksen
Inges Kattehjem. Foto: Kristian Isaksen
Inges Kattehjem. Foto: Kristian Isaksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Dalum Hjallese Avis

Højbys haller er overbelagte: - Det er jo ikke meningen, at vi skal sende børnene til Rolfsted en kold decemberaften

Annonce