Annonce
Den lille Avis

Økodag: Mylder på den økologiske gård Gyvelborg

Masser af mennesker havde benyttet den fine april-søndag 14. april til at tage en smut ud til besøgsgården Gyvelborg i nærheden af Nr. Snede. Foto: Peter Hald
Annonce

Nr. Snede: Humøret var højt både hos de firbenede og de tobenede, da den økologiske gård Gyvelborg ved Nr. Snede søndag 14. april fejrede den landsdækkende Økodag med at lukke gårdens 155 jersey-køer ud på græs i det strålende solskin.

Samtidig var der markedsdag på gården, hvor der var gang i salget af delikatesser fra gårdbutikken og fra boderne. Begivenheden havde trukket masser af folk til fra nær og fjern, og ved 13-tiden havde Maja Skals, der stod for optællingen, noteret på sin blok, at der var kommet 1440 gæster.

Maja Skals var en af de lokale forældre, der var med til at hjælpe 8. A fra Nørre Snede Skole, som havde fået en tjans med at tjene penge til en udflugt ved at hjælpe til på Gyvelborg.

Inde i gårdbutikken havde indehaver Jellemien Blaauw mere end travlt med at lange varer over disken.

- Omsætningen er god... jeg kan høre, at det ofte siger "ding" fra vores mobilpay, sagde Jellemien Blaauw med glad mine.

Ægtemanden Willem Blaauw var søgt ned til et område, hvor Motor- og Traktorklubben Jylland havde sørget for en festlig udstilling med veterantraktorer og motorer. En rød Massey-Ferguson traktor mindede Willem Blaauw om hans opvækst i Holland, hvor naboen havde netop sådan en traktor.

Jellemien og Willem Blaauw var særdeles tilfredse med fremmødet. Sidste år deltog Gyvelborg ikke i Økodag, da parrets datter skulle giftes netop ved den tid, men i år havde de taget revanche med et særlig stort arrangement.

Konrad på tre år var en af de begejstrede gæster på Gyvelborg. Han havde erobret denne gule gravemaskine, hvor han sad i lang tid. Foto: Peter Hald
Annonce

Børnevenligt

En af de børnevenlige attraktioner var en gigantisk grøn hoppeborg udformet som en Claas-traktor, og i det hele taget var der meget for børnefamilierne.

Nogle af børnefamilierne var kommet langvejs fra. Casper Johansen og hans tre-årige søn Konrad havde således taget turen til Gyvelborg hele vejen fra Aarhus.

Konrad havde kastet sin kærlighed på en gul gravemaskine, og han sad og rykkede i rattet med stor tilfredshed.

- Jeg vil besøge julemanden på Grønland, sagde han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Sommer som i gamle dage

Den lille Avis

Frisøren har været savnet

Annonce