Annonce
Ikast-Brande

Aktivitetscenter Bavnehøj åbner i august

En af de populære aktiviteter, der begynder i august, er krolf-spillet. Her et foto fra 2012, da krolfbanen på Bavnehøj blev indviet. Arkivfoto
En lang række pensionist-aktiviteter kan begynde igen fra 3. august.
Annonce

Nr. Snede: En lang række af aktiviteter for efterlønnere og pensionister på aktivitetscenter Bavnehøj i Nørre Snede kan begynde efter sommerferien. Formanden for aktivitetsrådet, Linda Bang Hansen, oplyser, at man er klar til at lukke op for aktivitetscentret igen mandag den 3. august.

- Vi skal stadigvæk tage smittefaren for covid 19 alvorligt og passe både på os selv og andre. Derfor bliver det en genåbning med visse restriktioner, som vi vil bede jer tage alvorligt og gøre jeres bedste for at leve op til. Der vil blive opsat vejledninger, skriver Linda Bang Hansen.

Fra den 3. august - og på mandage til sædvanlig tid - kan man deltage i kortfremstilling, kortspil, skak, traveture, hygge i ”Hjørnestuen” og kaffebord.

Tirsdage til sædvanlig tid bliver det krolf, dart, knipling, træværksted og Bavnehøj Husorkester.

Onsdage til sædvanlig tid er der krolf og dart.

Torsdage til sædvanlig tid er der KOL selvtræning og bridge. Hver torsdag kl. 10 er der indkøbstur med ”Ekspressen”.

Derudover er der en række arrangementer. Onsdag 5. august klokken 14 er der Demens Cafe for demente og pårørende. Tirsdag 11. august kl. 14 gudstjeneste med altergang. Onsdag 12. august kl. 13.30 banko (arr. DSH). Tirsdag 25. august kl. 14 gudstjeneste. Torsdag 27. august kl. 13.30 banko (arr. Aktivitetsrådet).

Men ikke alle aktiviteter kan begynde til august.

- Fitness ved vi ikke hvornår starter, da det skal foregå på plejecentret Østervang i Klovborg. Vi har også aflyst SOS i august, da der er dans. Det kræver også ommøblering i centret, da vi skal overholde afstand og rengøring for hver aktivitet, oplyser Linda Bang Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Menighedsråd er på plads

Den lille Avis

Købmandsgård skal sælges

Den lille Avis

Parkeringsbåse vækker debat

Den lille Avis

Lokalhistorisk bog er på vej

Annonce