Annonce
Den lille Avis

Bank skærer ned: Jyske Bank i Ejstrupholm vil nøjes med en ugentlig åbningsdag mod nu fem

Jyske Bank i Ejstrupholm vil fra 1. november kun have åbent om torsdagen. Foto: Peter Hald
Jyske Bank reducerer åbningstiderne i Ejstrupholm. Men banken lukker ikke og bliver i byen.

Ejstrupholm: Jyske Bank på Vestergade 1 i Ejstrupholm reducerer fra 1. november åbningstiderne fra nu fem ugentlige åbningsdage til kun en, nemlig torsdag.

Afdelingsdirektør Morten Mellergaard oplyser, at det skyldes den teknologiske udvikling, hvor kunderne i meget høj grad benytter sig af selvbetjening via nettet og mobiltelefoner.

- Den ugentlige åbningsdag bliver torsdag fra klokken 14 til 17, men man kan altid komme ind og holde møder hos os, siger Morten Mellergaard.

Annonce

- Vi forlader ikke byen, og vi lukker ikke - det er vigtigt at understrege. Og det er vigtigt også at fremhæve, at vi beholder pengeautomaten, siger han videre.

I de senere år har behovet for personlig betjening i banker forandret sig radikalt, og der er især sket noget efter corona-pandemien.

- Efter coronaen kunne vi se, at folk stort set kun kommer i banken, hvis de har aftalt møder. Det er udviklingen - folk bliver bedre til at klare sig selv, konstaterer Morten Mellergaard.


Vi forlader ikke byen, og vi lukker ikke.

Morten Mellergaard, afdelingsdirektør


Der er seks medarbejdere tilknyttet afdelingen i Ejstrupholm. Tre sendes til Ikast og tre til Herning, men de vil også være med til at betjene afdelingen i Ejstrupholm, når der er behov - både til aftalte møder og når banken har åbent om torsdagen til forskellige ekspeditioner.

Dermed er Ikast, Herning og Ejstrupholm at betragte som en stor afdeling, som Morten Mellergaard har ledelsesansvaret for.

Beholder bygningen

Bygningerne på Vestergade 1 ændres der ikke ved, og banken har heller ikke planer om at udleje nogle af lokalerne, lyder det fra afdelingsdirektøren:

- Vi beholder bygningen, og vi får brug for pladsen til møder og til åbningsdagen om torsdagen. Det er vigtigt for os, at vi bliver i byen, siger Morten Mellergaard.

Indtil for cirka syv år siden havde Jyske Bank også en filial i Nørre Snede, men denne filial lukkede i januar 2015 og herefter blev kunderne betjent fra Ejstrupholm.

Nørre Snede har ikke længere nogen bankfilialer, og i oktober 2020 forsvandt byens sidste pengeautomat, da Danske Bank besluttede at fjerne pengeautomaten på lægehuset på Engholmvej.

Tilsyneladende bliver Ejstrupholm ikke helt så hårdt ramt som Nr. Snede, da Jyske Bank trods stærkt reduceret åbningstid bliver i Ejstrupholm og bevarer pengeautomaten.

Annonce

BDO-bygning stadig til salg

I finansverdenen er det ikke blot banker, der mærker tidernes skiften. Det samme gælder for blandt andet revisionsfirmaer, og det har man også set i Ejstrupholm. Tidligere på året, helt præcist 30. juni, sagde revisionsfirmaet BDO farvel til Ejstrupholm, da afdelingen her blev lagt sammen med BDO's afdeling i Herning.

BDO holdt til i en stor kontorbygning på Søndergade 1 midt i Ejstrupholm, og denne bygning blev sat til salg til en pris af 2,2 millioner kroner. Den 373 kvadratmeter store bygning står i skrivende stund stadig til salg til samme pris hos EDC Erhverv Poul Erik Bech - Herning.

- Der er interesse for bygningen, og vi har nu åbnet for, at man kan leje den. Og den kan også stadig købes, siger partner Kasper Ladekjær fra EDC Erhverv Poul Erik Bech - Herning.

Jyske Bank i Ejstrupholm har i øvrigt tidligere holdt til i bygningen på Søndergade 1, der nu er sat til salg, men i 2002 flyttede banken over i lokaler på Vestergade 1.

Ved siden af banken havde revisionsfirmaet BDO til huse, men BDO flyttede til Herning, og nu er denne bygning til salg eller leje. Arkivfoto: esoft
Annonce
Annonce
Den lille Avis

Grønt åndehul får et nyt løft: Kommunale kroner på vej til park-projekt

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Kilometer giver penge: Lokaldysten kommer til landsby

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Her er dine muligheder for at søge Bygningspuljen

Den lille Avis

70-årig murer fortsætter - og hans byggefirma er flyttet ind i en gammel mølle

Den lille Avis

Jeg vil gerne være med til, at vi udbygger Ikast-Brande Kommune som en tillids- og ansvarsbaseret kommune

Den lille Avis

Spar-købmandsbutik blev moderniseret

Den lille Avis

Halloween på  skovmuseet

Den lille Avis

Lynhurtig seks-årig spurtede fra de andre og vandt Danmarksmesterskab: Asger blev nummer ét på BMX-cykel

Den lille Avis

Fup på nettet: Falsk profil på Facebook frustrerer og plager to byrådskandidater

Den lille Avis

Lyserød Søndag gav over 20.000 kroner

Den lille Avis

Bank skærer ned: Jyske Bank i Ejstrupholm vil nøjes med en ugentlig åbningsdag mod nu fem

Den lille Avis

En million til mindre skolefravær: Vi skal sætte tidligt ind og i samarbejde med forældrene hjælpe dem tilbage i skole

Den lille Avis

Efterår med aktivitet på skovmuseet

Den lille Avis

Hærvejspigerne vandt over Skanderborg

Den lille Avis

Raceduer og kræmmerboder i skøn forening: Duedag i Ejstrupholm blev et tilløbsstykke

Den lille Avis

Udvikling og ikke afvikling: Landsbyer skal have "blus på kedlerne" og tænke nyt

Den lille Avis

Sange om liv og død: Stor amerikaner bliver hørt i kirken

Den lille Avis

Antenneforening gør klar til opløsning

Den lille Avis

Y’s Men's-klubben på højderyggen fylder 40 år

Den lille Avis

Aktiv kunst i børnehøjde: Børnehave får en gigantisk larve

Den lille Avis

Hærvejs-udvikling breder sig: Nørre Snede kan blive et "fyrtårn" på Hærvejen

Den lille Avis

KV 21: 10 valgmuligheder ved kommunalvalget

Den lille Avis

Moderne byudvikling: Hærvejs-projekter præsenteres på en ny netportal

Annonce