Annonce
Den lille Avis

Bil-mekka på den jyske hede: Hampen vil være Midtjyllands største træf-by

Bil-entusiaster i alle aldre var valfartet til Hampen lørdag 16. april for at beundre amerikanerbiler. Og der var noget for enhver smag. Foto: Peter Hald
Efter en velbesøgt Amerikanerdag har Hampen planer om flere store begivenheder i løbet af sommeren.

Hampen: Skinnede dollargrin og heftige sportsvogne satte kulør på en solrig lørdag i Hampen. 16. april var det tid for den berømte Amerikanerdag efter to års corona-pause, og et godt besøgstal både med hensyn til biler og gæster fik arrangørernes humør til at boble.

- Det er helt vildt fantastisk, lød det begejstret fra Bo Johansen. Han er ny formand for multihallens støtteforening, der står bag arrangementet.

Et par dage med gråvejr og regn før den store dag havde gjort Bo Johansen en anelse nervøs, men solen viste sig fra sin bedste side om lørdagen, og pladsen ved multihallen blev hurtigt fyldt op med biler og motorcykler... og en masse gæster.

Annonce
Bo Johansen, formand for multihallens støtteforening, var glad for, at vejret viste sig fra sin bedste side til Amerikanerdagen. Foto: Peter Hald

Variationen af køretøjer var stor. Der var alt lige fra moderne Corvetter til 60 år gamle kæmpe-flydere (af den type, der kun går seks kilometer på literen), og så var der en ikonisk bil kendt fra film-serien Tilbage til Fremtiden - den berømte DeLorean sportsvogn, der blev forvandlet til en tidsmaskine.

At Amerikanerdagen blev genstartet med succes får en vis betydning. Overskuddet fra begivenheden skal bruges til en ny scene i multihallen, og den scene bliver der god brug for, når Hampen 16., 17., og 18. juni bliver værtsby for den store countrymusikfestival Midland Festival. Ligesom Amerikanerdagen skal også Midland Festival være en årligt tilbagevendende begivenhed.

Den ikoniske DeLorean sportsvogn, kendt fra film-trilogien Tilbage til Fremtiden, havde også foretaget en lille tidsrejse til Hampen. Foto: Peter Hald

Midtjyllands største træf-by

Til musikfestivalen forventes der over 700 gæster, og mange af dem vil blive indkvarteret på DanCamps i Hampen, der genåbner i juni. I øvrigt var det Amerikanerdagen, der gjorde arrangørerne af Midland Festival opmærksomme på Hampen.

Der vil ske flere spændende ting ved hallen. Bo Johansen fortæller, at man vil begynde at bruge et gammelt klubhus ved siden af hallen som base for en ny serie biltræf i Hampen, der kan trække mange mennesker til byen.

- Vi har ambitioner om at blive Midtjyllands største træf-by, siger Bo Johansen.

Han er selv motorcykel-entusiast og havde i dagens anledning udstillet to af sine klassiske Yahama Virago motorcykler.

Også Kristian Palmelund, der i mange år har været medarrangør af Amerikanerdagen, ser frem til countryfestivalen i juni og de nye biltræf:

- Det er noget, der virkelig vil sætte Hampen på landkortet siger han.

Kristian Palmelund havde sin amerikanervest på. Den har fået lidt flere mærkater på end sidste gang for to år siden. Foto: Peter Hald
Traditionen tro var der hejst amerikanske flag i Hampen den 16. april. Foto: Peter Hald
Skriggrøn Corvette med øjne! Sandsynligvis inspireret af animationsfilmen "Biler". Foto: Peter Hald
Annonce
Den lille Avis

Herrer vil ikke stå i skyggen af damerne: Håndboldklub vil fokusere mere på seniorherrer og har ansat to nye trænere

Annonce
Den lille Avis

FDF'erne i Hampen og Gludsted fejrer 40 års jubilæum

Annonce
Den lille Avis

Angelika siger farvel til sin blomsterbutik - kroppen trænger til en pause

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Massiv opbakning til nye boligprojekter, flere seniorboliger - og et medborgerhus

Den lille Avis

Dårligt internet og afsides beliggenhed tvinger lokalhistorisk arkiv til at flytte væk fra skovmuseum

Den lille Avis

Du ved, hvad du har - stem nej til at fjerne forbeholdet

Den lille Avis

Gigantiske glasfugle svæver højt under loftet på skole

Den lille Avis

Vibeke er ny borgerrådgiver og skal være med til at styrke forståelsen mellem borgerne og kommunen

Den lille Avis

Måske kan Hærvejs-turisme puste nyt liv i gammelt museum

Den lille Avis

Idyllisk skovmuseum er truet af lukning. Frivillige vil kæmpe for at bevare det

Den lille Avis

Håndboldklubbens store loppemarked gøres klar

Annonce