Annonce
Den lille Avis

De første beboere flyttede ind i Nama Parken

Irene Haugaard i sin nye lejlighed i Nama Parken. Hun flyttede ind i en af de øverste lejligheder. I baggrunden er det ex-manden Henning og dennes kæreste Kirsten, der er ved at gøre lamper klar. Foto: Peter Hald
Flere lejligheder i Nama Parken i Nørre Snede er taget i brug.
Annonce

Nr. Snede: Tingene går stærkt i boligbebyggelsen Nama Parken i Nørre Snede. Fredag 30. oktober afleverede entreprenørfirmaet EMR det færdige byggeri til bygherren Nørre Snede Byinvest Aps. Og allerede dagen efter flyttede de første beboere ind.

Avisen mødte en af de nye beboere, Irene Haugaard, der er flyttet ind i en lejlighed på 3. sal. Her skal hun bo i en lejlighed på 93 kvadratmeter sammen med sin 17-årige søn Mathias.

- Før boede jeg til leje i et stort, ældre hus på Skovbakken her i Nørre Snede, men jeg ledte efter noget, der var mindre og betydeligt lettere at holde. Huslejen er den samme, 7500 kroner om måneden, men jeg får meget lavere udgifter til varme og el her i Nama Parken, fortæller 48-årige Irene Haugaard.

Hun havde været skrevet op til en lejlighed lige siden maj og har fået en af lejlighederne i toppen af punkthus to.

- Udsigten er skøn. Mod nord kan se se skovene. Til den anden side er der en altan, og jeg har aftale med min underbo, at vi snart skal have et glas rosé på altanen, siger Irene Haugaard med fornøjet stemme.

Hun har en af de mellemstore lejligheder og råder over to soveværelser, et brygges, badeværelse og stue-rummet, der glider over i køkkenet.


Udsigten er skøn. Mod nord kan se se skovene.

Irene Haugaard


- Jeg faldt for, at lejlighederne er så lyse, og jeg synes også, at indretningen er god, siger Irene Haugaard

Der er forskellige størrelser lejligheder, enten med to, tre eller fire værelser.

Annonce

Fart på

Der er i alt 26 lejligheder i de to Nama-boligblokke med adresse på Rosendalsvej. I den ene blok er der i øjeblikket syv ledige lejligheder og i den anden fire. De sidstnævnte er til leje, men der er også købe-lejligheder i den anden blok, hvor EDC står for salget for Nørre Snede Byinvest, mens Rikke Breinbjerg står for udlejningen af lejlighederne i punkthus to.

- Min mand Per og jeg har oprettet et selskab, hvor vi ejer lejlighederne i bygning to og udlejer dem. Det er faktisk gået stærkere med udlejningen, end vi havde regnet med, og vi kan se, at det både er lokale og udenbys folk, der flytter ind. Det kommer også til at gå stærkt med at få det hele afsat - det er jeg ikke i tvivl om, siger Rikke Breinbjerg.

- Det skal være et trygt sted at flytte ind, så vi skal have ansat en vicevært og alt-mulig-mand. Vi har allerede fået seks ansøgninger, tilføjer Rikke Breinbjerg.

Nama Parken er indflytningsklar, og de første beboere er på plads. Udvendigt mangler der noget arbejde med arealerne, men gangstier og p-pladser er færdige. Foto: Peter Hald

Byggeriet holdt tidsplanen. Der mangler dog endnu noget udvendigt arbejde, da den senere tids regn har resulteret i nogle forsinkelser, men gangstier og parkeringspladser er færdige.

Af de i alt 26 lejligheder i de to punkthuse er der solgt 19, heraf 16 til udlejning, hvor der er udlejet 13 på nuværende tidspunkt. I punkthus 1 med adressen Rosendalsvej 4 er syv lejligheder endnu ikke solgt.

Fredag den 20. november holder Nørre Snede Byinvest sammen med EDC et åbent hus arrangement, hvor man kan se de lejligheder, der er til salg.

Irene Haugaard og sønnen Mathias på deres nye altan. Man kan ane de gamle Nama garager i baggrunden. Foto: Peter Hald
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Den lille Avis

Parkeringsbåse vækker debat

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Lokalhistorisk bog er på vej

Den lille Avis

Klassisk koncert på museum

Den lille Avis

Fodboldtræner blev hædret

Annonce