Annonce
Den lille Avis

Det er vel nok synd for Nørre Snede

Annonce

Læserbrev: Det er vel nok synd for Nørre Snede. Siger en 80 år gammel morsingbo, der har været Nr. Snede-boer i over en generation - som var medstifter af Nskubib, medlem byfornyelsens gruppe vedrørende trafik, som deltog i møderne om ombygning af Nørre Snede Skole, og som stadig er frivillig på biblioteket.

Det drejer sig om ideen med at opstille en 4,5 meter høj figur af en kvinde med ild i røven - belyst nedefra. Jeg kan godt huske at have set den oprindelige lille figur, når jeg gik forbi Schat Jacobsens hus på den tidligere Vejlevej.

Figuren er lavet af en amatør. Det er helt fint, når det drejer sig opstilling på ens egen ejendom, men når det gælder et så vigtigt offentligt areal, fortjener byen et værk fra en faguddannet - ligesom Nørre Snede revyen er sjov, men også noget helt andet end Fredericia eller Århus Teater.

Annonce

Et forkert valg

Det er eller en fin idé at stille en skulptur op i rundkørslen, men det er bare et helt forkert valg.

Jeg har spurgt en faguddannet billedhugger, der også har arbejdet i metal, om det at forstørre en figur så voldsomt og om sammenligningen med Robert Jacobsen. Han udtaler:

"Den skulptur som tænkes stillet op i det offentlige rum i Nørre Snede er udført af en amatør, da han ikke er medlem af nogen af vore to største kunstforsamlinger, Billedkunstnernes forbund med ca. 1600 medlemmer og Akademiets valgforsamling med 808 medlemmer. Skulpturen er i jern og kan ikke på nogen måde sammenlignes med en af Danmarks store billedhuggere, professor Robert Jacobsen. Robert Jacobsen har udført to slags skulpturer, nogle stramme meget elegante med proportioner og en rytme, som gør figurerne til verdenskunst. Og en anden type "Dukkerne" som er udført i skrotjern, men eventyragtige. De er fyldt med materielle overraskelser i behandlingen af materialet jern. At forstørre en lille figur til en meget større er kun muligt, hvis hele skulpturen gentænkes. Schat Jacobsens figur må betegnes som en slap og ligegyldig tegneseriefigur, helt uegnet til det offentlige rum. Skulpturens indhold, dens fortælling er plat og ubehagelig".

Det, der også støder mig selv voldsomt, er måden, figuren skildrer kvinden på. Den er gammeldags, nedgørende og primitiv og passer slet ikke til de kvinder, jeg kender her i byen.

Vi trænger til tilflytning af unge familier, der skal købe de ledige huse her i Nørre Snede eller bygge nyt. Jeg kan se en hussøgende familie med en stor pige komme ind i byen fra Brandevej. De forældre vil ikke være glade for at fortælle pigen, hvad den underlige kæmpefigur går ud på.

Den kommer i den grad til trække byen ned.

Så jeg siger fra. Hvad vil du gøre?

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Nyt vandværk skal indvies

Den lille Avis

Vandkunst udsat for hærværk

Mest læste

Seneste nyt

Den lille Avis

Sommer som i gamle dage

Annonce