Annonce
Den lille Avis

Egnsmuseum fylder 50 år

Give-Egnens Museum åbner lørdag 27. juni en særudstilling i anledning af 50 års jubilæet. Foto: Give-Egnens Museum
Annonce

Give: I år fejrer Give-Egnens Museums sit 50 års jubilæum. Det markeres med særudstilling, arrangementer og aktiviteter.

Fejringen starter lørdag 27. juni klokken 14 med åbningen af årets store særudstilling: "GEM – en usleben diamant – i 50 år".

Udstillingen fortæller museets historie og egnens historie og udvikling gennem museets store samling af genstande fra Give-egnen.

I 1970 blev det første skridt til museet taget, da lærer Falk Mikkelsen sammen med 10.B fra Give Skole arrangerede en udstilling i skolens kælder. Det blev kimen til Give-Egnens Museum.

Give-Egnens Museum har været statsanerkendt siden 1991 og ejes og drives af Give-Egnens Museumsforening

Museet indsamler, registrerer, bevarer, forsker og formidler livet, som det har formet sig på egnen fra 1500-tallet og frem til i dag. Give-Egnens Museum har 2000 kvadratmeter udstillinger. Her fortælles om hedebefolkningen, jernbanens etablering, stationsbyens opblomstring og erhvervslivets betydning for udviklingen på egnen. Museet råder også over 30 hektar udendørsarealer, hvoraf det meste er beplantet med skov. I museumsskoven ligger en populær skovlegeplads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Sommer som i gamle dage

Den lille Avis

Frisøren har været savnet

Annonce