Annonce
Den lille Avis

Eksplosioner og gift i landsbyhave: Kendt ægtepar ramt af groft hærværk gentagne gange

Søndag 21. november blev dette drivhus på Dalen i Klovborg ødelagt af en eksplosion. Drivhuset tilhører Hanne og Ole Pedersen, og det er ikke første gang, at deres matrikel er blevet udsat for hærværk. Foto: Hanne Pedersen
Hanne og Ole Pedersen fra Klovborg har fået sprængt deres drivhus og havepavillon i luften, og deres have er blevet oversprøjtet med gift.

Klovborg: Ægteparret Hanne og Ole Pedersen fra Klovborg har det seneste års tid været udsat for groft hærværk. Tre gange i løbet af 16 måneder er der blevet begået hærværk mod parrets drivhus, havepavillon og have på adressen Dalen 7 i Klovborg, og der er både brugt fyrværkeri og gift.

Det seneste tilfælde fandt sted søndag 21. november ved 21-tiden, da parrets drivhus blev ødelagt af en eksplosion. De fleste af drivhusets vinduer blev pulveriseret af eksplosionen, der sandsynligvis var forårsaget af noget kraftigt modificeret fyrværkeri.

En lignende eksplosion fandt sted 4. oktober 2020, da parrets havepavillon blev ødelagt af et "blåt lyn" - et militært kanonslag. Tidligere samme år i maj og juni blev parrets have i Dalen oversprøjtet med gift, så planter døde, og græsset visnede.

Annonce

- Vi vil ikke finde os i det - vi er meget vrede, så vi vil gøre alt for at få det opklaret. Nu udlover vi en dusør på 5000 kroner til dem, der kan komme med oplysninger, som kan føre til en opklaring af hærværket. Det er simpelthen for groft - det nærmer sig jo terror. Og det er ikke kun os, det går ud over. Vores naboer er blevet meget opskræmte, siger Hanne Pedersen.

Hanne og Ole Pedersen har drevet Klovborg Autoværksted i over 40 år, og de agter ikke at lade sig slå ud af hærværket. Arkivfoto: Peter Hald

I Klovborgs Facebook-gruppe har parret skrevet et opslag, hvor de fortæller, at de også modtager anonyme tip. "Dine oplysninger bliver givet til politiet, men ikke hvem du er", fremgår det.


Vi vil ikke finde os i det - vi er meget vrede, så vi vil gøre alt for at få det opklaret.

Hanne Pedersen

Politiet er underrettet, og efter hærværket i søndags har politiet gennemført en grundig undersøgelse af gerningsstedet.

Landbetjent Viggo Nielsen oplyser, at der er sikret spor i sagen:

- Vi håber, at det giver noget. Vi er meget interesserede i alle henvendelser - selv den mindste mistanke, siger Viggo Nielsen, der kan træffes på tlf. 61 16 10 95.

Vidner i området hørte en bildør smække efter søndagens hærværk, så det tyder på, at hærværket er blevet begået af voksne.

Ukendt årsag

Årsagen til hærværket mod ægteparret Pedersen er indtil videre ukendt. Parret har boet i Klovborg i en menneskealder, og Ole Pedersen er automekaniker og driver Klovborg Auto, mens Hanne Pedersen er formand for Klovborgs udviklings- og lokalråd, og hun er også engageret i politik.

Ved kommunalvalget stillede Hanne Pedersen op for Konservative og var tæt på at blive valgt ind i byrådet. Hun har tidligere siddet i byrådet for Fælleslisten.

Hun tror dog ikke selv, at hendes politiske arbejde kan have udløst hærværket:

- Jeg har selvfølgelig tænkt på, om det kunne have noget med politik at gøre, men det tror jeg nu ikke. Jeg udtaler mig altid i runde vendinger, så jeg kan ikke forestille mig, at jeg har stødt nogen så meget, at de vil begå hærværk mod os, siger Hanne Pedersen.

Først og fremmest føler hun og ægtemanden en stor vrede. Og ikke kun på deres egne vegne:

- Det her har opskræmt mange mennesker, og nu begynder vores naboer at tale om at anskaffe sig overvågningsudstyr. Det vil vi også selv. Men det er jo forfærdeligt, at det bliver nødvendigt. Hvad er det lige, der sker i vores lille by? Det er meget utrygt, siger Hanne Pedersen.

Sidste år blev ægteparrets havehus i Dalen ødelagt af et militært kanonslag. Arkivfoto

Hun og Ole Pedersen har i længere tid været i gang med at sælge deres autoværksted og bolig  på Storegade, og planen er at bygge på grunden i Dalen.

- Grunden i Dalen har vi haft meget længe - i over 20 år. Det er vores lille fristed, og vi har nydt det meget. Og det er der ikke nogen, der skal få lov til at ødelægge, siger Hanne Pedersen sammenbidt.

Også idrætsforeningen KUF's klubhus på stadion i Klovborg er gentagne gange blevet udsat for hærværk. Om det har forbindelse til hærværket mod ægteparret Pedersens ejendom, er dog usikkert.

Drivhuset i Dalen klarede ikke den kraftige eksplosion, der var fremkaldt af modificeret fyrværkeri. Privatfoto
Annonce
Annonce
Den lille Avis

Lille købmandsbutik kæmper hårdt for at overleve - kunderne køber for lidt

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Corona skabte kæledyrs-eksplosion: Travle dyrlæger ansætter ny kollega

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Region Midtjylland gør klar til at uddele landsbypris

Den lille Avis

Vilde gaspriser gør det nervepirrende at være fjernvarmechef

Den lille Avis

Ildsjæle vil gerne udvide idrætshal - men udfordres af stigende priser på byggeri og energi

Den lille Avis

Legeplads får en kraftig opgradering med helt nye redskaber

Den lille Avis

Mindeord: Tak for det dejlige musikliv, du, Mynster, så utrætteligt og kompetent og fornøjeligt kaldte frem omkring dig

Den lille Avis

Nu er apotekerne også klar med vaccine mod covid-19

Den lille Avis

Firma skal pleje veje og grønne områder: Ikast-Brande Kommune har nu underskrevet kontrakten med HedeDanmark

Den lille Avis

Småkagefabrikken Kelsen udfører byforskønnelse og fjerner gammel frostsprængt bus-garage

Den lille Avis

Varmekedlen er forlængst slukket, så nu bliver et lille varmeværk sat til salg

Den lille Avis

Skole-moderniseringer skal planlægges i 2022 - spænding om priserne

Den lille Avis

Herreværelset - et nyt tilbud til ældre, enlige mænd

Den lille Avis

Flere byggegrunde og mere by-forskønnelse: Udvikling af små og store byer står højt på dagsordenen

Den lille Avis

Coronaen udfordrer efterskolerne: Efterskolernes Aften bliver en online-begivenhed

Den lille Avis

Naturfotograf fortæller om det vilde Grønland

Den lille Avis

Corona-problemer rammer småkageproducenten Kelsen på omsætningen

Den lille Avis

Tre jagtforeninger er klar med kursus

Den lille Avis

Fodbold-fans knoklede hårdt: Et års arbejde har resulteret i et nyrenoveret klubhus

Den lille Avis

Skoleleder udpeges med lidt forsinkelse

Den lille Avis

Pølsevognen kommer til at hedde Pølsevognen

Den lille Avis

Nye højhuse blev forsynet med 10 ladestandere til elbiler

Den lille Avis

Forpagter af kendt kro leder stadig efter en køber

Annonce