Klovborg: Med de seneste lempelser af corona-restriktionerne har "frilufts-foreningerne" nu lov til at mødes op til 25 personer
Det glæder man sig over i FDF Klovborg, hvor man allerede fra onsdag 3. marts åbner for fysiske møder for pilte, væbnere og seniorvæbnere.
Da der stadig er restriktioner, mødes klasserne forskudt på denne måde: Pilte og væbnere mødes kl. 18.30 - 20.00, og seniorvæbnere mødes kl. 18.45 - 20.15.
- Vi er til møderne meget opmærksomme på afstand, afspritning med videre, understreger kredsleder Vagn Hougaard.
De mindste FDF'ere, puslinge-tumlinge, mødes først fysisk onsdag 10. marts.