Annonce
Den lille Avis

Flere vil gå på gymnasiet

- I søgetallene kan vi se, at ansøgerne kommer fra hele Ikast-Brande Kommune, siger rektor Marianne Dose Hvid fra Ikast-Brande Gymnasium. Foto: Ikast-Brande Gymnasium.

Ikast/Brande: Ikast-Brande Gymnasium, der ligger i Ikast, kan i år præsentere en pæn fremgang i antallet af ansøgere til alle skolens uddannelser.

Selvom søgetallet for skoleåret 2021/22 endnu ikke er endeligt, ser det lovende ud for elevtilgangen på Ikast-Brande Gymnasium. Især søgningen til den almene studentereksamen – STX – er i fremgang i forhold til sidste år.

Det glæder rektor Marianne Dose Hvid, da også gymnasiet har været udfordret under corona-krisen.

Ikast-Brande Kommune hører til blandt de største i landet rent geografisk, så gymnasiet dækker et stort opland. Med gratis busser i hele kommunen og fokus på et være en samlende skole er gymnasiet stadig det foretrukne uddannelsessted for kommunens unge.

- I søgetallene kan vi se, at ansøgerne kommer fra hele Ikast-Brande Kommune. Det er vi meget glade for. Det er vores mål at være hele kommunens gymnasium, uanset om du bor i Ejstrupholm, Brande, Nørre Snede eller Bording. At vi så også kan tiltrække elever fra nabokommuner og resten af landet til vores internationale IB-uddannelse og vores tilbud til eliteidrætsudøvere. Det ser vi som et ekstra skulderklap og en fin indikation på, at vores uddannelsestilbud står stærkt, forklarer Marianne Dose Hvid.

Selvom ansøgningsfristen er overskredet, er det stadig muligt at søge optag på STX, HF, Pre-IB eller IB på Ikast-Brande Gymnasium.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Skov-vandring ved skovmuseum

Den lille Avis

19-årig bestod svendeprøven

Annonce