Annonce
Den lille Avis

Forårskoncert med dyre-tema

Forårskoncerten blev traditionen tro holdt i grønne omgivelser. Privatfoto
Annonce

Thorlunde: Køer, heste, grise, ænder, katte, frøer og bier. Sådan var både børn og voksne i naturbørnehaven og vuggestuen i Thorlund klædt ud til den årlige forårskoncert fredag 24. maj.

Trods regn mødte forældre, bedsteforældre og venner igen talrigt op, og forårskoncerten blev gennemført i fin stil på legepladsen under de lysegrønne bøgetræer.

Børnene havde øvet sig på sange ud fra temaet “Bondegården”, og der blev blandt andet sunget om “Bondemanden der altid har travlt” og “Det lille lam der ville hjem”. Vuggestuens børn og voksne var klædt ud som de får og lam, børnene har besøgt i nogle uger på en nærliggende gård.

Børnehavebørnene havde selv besluttet, hvilke dyr der passede ind på “vores” bondegård, og hvad de ville klædes ud som.

Ugen før havde naturbørnehaven været på besøg på Gyvelborg ved Nr. Snede - en økologisk besøgsgård med jerseykøer, hvor indehaverne Jellemien og Willem Blaauw tog imod børnene med åbne arme og gav rundvisning i staldene og på marken. Der blev også mulighed for at sidde i den store traktor.

Vuggestuens pædagog Lykke havde taget sin pony Peter Pan med i vuggestuen ugen før forårskoncerten. Der blev givet en tur på hesteryg til alle de børn i børnehaven og vuggestuen, som havde lyst. Friskolens elever fik sig også en positiv overraskelse med en pony på legepladsen, da de mødte ind i skolen.

Der var ponybesøg i børnehaven, og den gjorde stor lykke. Privatfoto
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Nyt vandværk skal indvies

Den lille Avis

Vandkunst udsat for hærværk

Mest læste

Seneste nyt

Den lille Avis

Sommer som i gamle dage

Annonce