Annonce
Den lille Avis

Glimt fra gamle dage: Nørre Snedes forsvundne anlæg

Dette billede er taget i 50'erne og viser Karen Rasmussen fra Boest, der står ved indgangen til anlægget. Til venstre for kvinden er det Nørre Snede-mindestenen, der nu står ved kirkegårdsmuren ud mod torvet. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Nørre Snede havde engang som mange andre byer et anlæg med mindesten og træer.
Annonce

Nr. Snede: Byer forandrer sig hele tiden, og det gælder selvfølgelig også Nørre Snede, som engang havde et parklignende anlæg, der ofte blev brugt til friluftarrangementer.

Her havde også mindestenen for tre-årskrigen i 1848-51 sin plads. Siden er denne sten blevet flyttet hen på nordsiden af kirkegårdsmuren.

Stenen blev således bevaret, men anlægget findes ikke mere. Det blev nedlagt, formentlig i forbindelse med den første kommunesammenlægning i 1970, lyder det fra lokalhistorikeren Jens Erik Pedersen, der er arkivleder på det lokalhistoriske arkiv på Vester Palsgaard Skovmuseum

- Det var et ret fantastisk og smukt anlæg med fint revne gange, buske og træer, og det blev benyttet i mange sammenhænge til friluftsarrangementer. Jeg har selv i 1950'erne deltaget i flere, blandt andet møder med KFUM og K, fortæller Jens Erik Pedersen.

Han har ikke en dato for, hvornår anlægget blev oprettet, men det var i flittig brug især i perioden fra 30'erne og op gennem 50'erne.

Anlægget lå lige ved den gamle gravhøj, der i øvrigt aldrig er blevet udgravet. Området forandrede sig i 50'erne, da der blev bygget et alderdomshjem og ikke mindst Nørre Snede Skole i 1957. Det gamle alderdomshjem Højvang (der senere blev til en boligblok) blev revet ned i 2016, da man tog fat på at udvide skolen. Men da var anlægget forlængst væk.

Nørre Snede-stenen, mindestenen for tre-årskrigen i 1849, står nu om dage ved nordsiden af kirkegårdsmuren. "I aftes kom den jyske post/ med nyt fra Nørre Snede/i regn og sol i tø og frost/det minde skal jeg frede", lyder teksten på stenen. Foto: Peter Hald
Annonce

Tyskerne hærgede i Nørre Snede

Nørre Snede Stenen, der tidligere stod i anlægget, er i øvrigt blevet flyttet flere gange. Stenen blev indviet og opstillet ved på det nuværende torv i år 1900 til minde om 50-året for preussernes overfald på Nørre Snede i 1849 under tre-årskrigen 1848-51.

Den dramatiske begivenhed i Nørre Snede fandt sted i juni 1849. Den 9. juni 1849 tog en dansk styrke omkring 60 tyskere til fange uden kamp, da tyskerne blev overrumplet om natten. Men en tysk husar undslap og drog til Horsens, hvor der lå en tysk battalion. Husaren fortalte, hvad der var sket, og han gav beboerne i Nørre Snede skylden... måske for at pynte på den ikke så glorværdige tyske indsats. Hævnen lod ikke vente på sig. Allerede den 11. juni afgik en styrke fra den kurhessiske garde-battalion for at straffe beboerne i Nørre Snede, og de var meget brutale:

"De ruinerede aldeles alt i byen, hug og slog alt i stykker, mishandlede Indvaanerne, slagtede 16 køer, lemlæstede og hug hovedet af faar og lam på marken og lode dem ligge, overalt; deres opførsel var som en bande fra 30-aars krigen", lyder det i en beretning fra den danske general Rye.

En markant begivenhed, som ikke fik lov til at gå i glemmebogen, og der blev senere rejst en mindesten. Jens Erik Pedersen mener, at anlægget med mindestenen blev etableret efter genforeningen med Sønderjylland efter 1920, og at stenen i den forbindelse fik sin daværende placering ved indgangen til anlægget. Som nævnt står den nu ved nordsiden af kirkegårdsmuren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Foredrag om caminoen

Den lille Avis

Storsejr til præriepiger

Annonce