Annonce
Den lille Avis

God mad og masser af sang til Spis sammen aften i Ældre Sagen

Annonce

Nørre Snede: Cirka 60 personer havde tilmeldt sig til en hyggelig og festlig aften i Sognehuset i Nørre Snede, da der forleden var spis sammen aften og sang med Jacob Tybjerg fra Uldum. Aftenen startede med fællesspisning med lækker mad fra Klovborg Forsamlingshus. Snakken spredte sig hurtigt henover bordene, og folk hyggede sig rigtigt.

Efter middagen overtog Jacob Tybjerg scenen og klaveret, og højskolesangbogen blev delt rundt. Der blev sunget igennem, og Jacob Tybjerg krydrede det hele med små humoristiske indslag mellem sangene. Klokken 20 blev kaffen serveret, og efter kaffen fik deltagerne endnu en times sang med gode indslag, og forsamlingen brød flere gang ud i spontane klapsalver.

De fremmødte var omkring flere børnesange som "Jeg ved en lærkerede" og alle sluttede med den sidste i sangbogen " I skovens dybe stille ro". På den måde kom deltagerne vidt omkring på en underholdende måde, og alle kunne nikke genkendende til, at sang og musik gør én glad.

Efter arrangementet fik medlemmerne fra Ældre Sagens bestyrelse rigtig mange og positive tilbagemeldinger på aftenen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Sommer som i gamle dage

Den lille Avis

Frisøren har været savnet

Annonce