Annonce
Den lille Avis

Hærværks-kørsel på boldbane

Politiet har fået registreringsnumrene på flere af bilerne, så det bliver ikke så svært at finde gerningsmændene bag hærværket. Arkivfoto: Michael Bager

Hampen: Torsdag aften 14. januar muntrede førerne af fem biler sig med at køre rundt på boldbanerne ved Hampen Hallen, en aktivitet der efterlod forholdsvis dybe spor i grønsværen.

Uheldigvis for de implicerede blev deres noget alternative idrætsudøvelse foreviget af kameraer, og billederne, hvorpå man kan se flere af bilernes registreringsnumre, bliver nu overgivet til landbetjent Viggo Nielsen.

Det er Hampen Idrætsforening, der står som anmelder af hærværket på banerne, som tilhører og vedligeholdes af Ikast-Brande kommune, og der venter nu formentlig de implicerede et større erstatningskrav.

Formanden for Hampen Idrætsforening, Anton Kristensen, oplyser, at der er opstået dybe spor på begge boldbaner ved hallen.

- Jeg har talt med Ikast-Brande Kommune om problemet, og de vil sende nogle folk ud for at se på skaderne - jeg håber det kan lade sig gøre at reparere det, siger Anton Kristensen.

- Hvor meget det vil koste, kan vi ikke sige noget om endnu. Men det er da irriterende, tilføjer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Den lille Avis

FDF'ere kan mødes igen

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Avis-træffetid på Bredgade

Den lille Avis

Ny legeplads på Gyvelborg

Den lille Avis

Give Steel nomineret til pris

Annonce