Annonce
Den lille Avis

Hjerteløbere reddede ældre kvindes liv - nu skal der uddannes flere hjerteløbere

Lokalrådet i Nørre Snede har taget hul på at uddanne flere hjerteløbere. Her er en gruppe i gang med øvelser under et kursus, der fandt sted torsdag. Et nyt kursus holdes den kommende torsdag den 25. november. Foto: Karsten Jensen
Lokalråd inviterer til hjerteløber-aften med træning og information.

Nr. Snede: Lokalrådet i Nørre Snede vil gerne have uddannet flere hjerteløbere, for det er der brug for. Det har vist sig at være rigtig nyttigt at have vakse hjerteløbere, der kan træde til hurtigt, når folk falder om med hjertestop. Det er der faktisk et aktuelt eksempel på:

- For en måned siden var der en ældre dame, der faldt om lige udenfor Nørre Snede Hallen på grund af hjerteproblemer, men hurtigt kom der fire-fem hjerteløbere, der hjalp hende og fik tilkaldt ambulance - og hendes liv blev reddet, fortæller Karsten Jensen fra lokalrådet.

Imidlertid er lokalrådet bekymret for, at der er for få hjerteløbere, og det gælder ikke kun i Nørre Snede:

Annonce

- Vi vil uddanne flere, og her vil vi gerne invitere folk både fra Nørre Snede, men også fra omegnsbyerne Ejstrupholm, Hampen, Klovborg og Gludsted. Vi arrangerer en ny hjerteløberdag med information torsdag 25. november fra klokken 18.30 til 21.30 i Nørre Snede Hallen, fortæller Karsten Jensen.

Alle er velkomne

Torsdag 18. november havde lokalrådet også et hjerteløber-arrangement i Nørre Snede Hallen, og den 25. november prøver man altså igen. Lokalrådet ønsker så mange deltagere som muligt, så det er for alle interesserede i hele den "gamle" Nørre Snede kommune, så også folk fra Ejstrupholm, Gludsted, Klovborg og Hampen er velkomne.

Hjerteløber-kurserne ledes af tidligere beredskabschef Tage Møllemand (bagerst i grå trøje med rødt kors). Foto: Karsten Jensen

Al erfaring viser, at en hurtig indsats er afgørende, når folk falder om med hjerteproblemer.

Viden og træning er også vigtigt, så der er kyndige folk til at vise, hvordan man gør. Underviseren ved hjerteløber-aftenen bliver den tidligere beredskabschef Tage Møllemand fra Nørre Snede, der har stor erfaring. Han fortæller blandt andet om hjertelungeredning og stabilt sideleje, anvendelse af en hjertestarter - også kaldet AED - og han kommer også ind på psykisk førstehjælp og egenomsorg.

Og det bliver ikke ved snakken - folk får lov til at træne og øve sig.

Tilmelding kan ske senest mandagen før til Karsten Jensen på 4231 7131 - gerne sms - og Mette Mortensen på 26809988 - også gerne sms.

Der er en del hjertestartere i Nørre Snede og andre byer i området. Det er nu planen, at disse hjertestartere skal plottes ind på et kort på Nørre Snedes hjemmeside. Arkivfoto: Annelene Petersen

Ud over at uddanne flere hjerteløbere vil lokalrådet gerne medvirke til at gøre det lettere at finde selve hjertestarterne.

- Vi vil gøre det lettere at finde hjertestarterne ved at plotte dem ind på vores hjemmeside - både hjertestarterne i Nørre Snede, men også gerne dem i omegnsbyerne, siger Karsten Jensen.

Nørre Snede har i øvrigt fået en ny hjemmeside noerresnede.dk og her er der også information om hjertestarter-arrangementet.

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Tabt Dankort misbrugt

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Bevar sugeevnen med optimalt vedligehold af støvsugeren

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Pas på fælderne ved de afdragsfrie lån

Den lille Avis

Jul på museet i den gamle skovridergård

Den lille Avis

Ældrerådet er på plads

Den lille Avis

Lær de fem erotiske sprog og giv parforholdet et boost

Den lille Avis

Eksplosioner og gift i landsbyhave: Kendt ægtepar ramt af groft hærværk gentagne gange

Den lille Avis

Advarsel fra afgående politiker: Fare for demokratisk underskud i små bysamfund

Den lille Avis

Nogen vandt, og andre tabte: Politisk kabale med nye udvalg faldt på plads

Den lille Avis

Vikinge-musik skal spilles i Nørre Snede

Den lille Avis

Nu har ambulancen fundet sin plads. Den bliver på brandstationen

Den lille Avis

Håndbold-drama på hjemmebane

Den lille Avis

Trods corona og andre udfordringer: Kartoffelmelcentralen KMC klarede skærene

Den lille Avis

Fire byer dystede ihærdigt om at gå og cykle længst

Den lille Avis

Fjernvarmen bliver dyrere næste år i Nørre Snede

Den lille Avis

Ung racerkører kåret som et af årets store talenter i dansk motorsport

Den lille Avis

Velkendt værtshus får nye forpagtere, der gerne vil have gang i musikken igen

Den lille Avis

Bevar den midtjyske natur - også Harrild Hede

Den lille Avis

Ejstrupholmer blev topscorer ved ældrerådsvalget

Den lille Avis

Hjerteløbere reddede ældre kvindes liv - nu skal der uddannes flere hjerteløbere

Den lille Avis

Små byer mistede byrådsmedlemmer, men de vil ikke lade sig synke hen i politisk glemsel

Den lille Avis

Her er det nye regionsråd

Den lille Avis

Lykken tilsmilede ikke alle de små partier og lister

Annonce