Annonce
Den lille Avis

Julegaver til Bavnehøj-frivillige

Kafferister Brioan Sigtenbjerggaard og Bavnehøjs næstformand Jonna Rehde cvar med til at sørge for julegaver til aktivitetscentrets 80 frivillige. Foto: Linda Bang Hansen
80 frivillige tilknyttet Bavnehøj-centret i Nørre Snede fik gaver af aktivitetsrådet.
Annonce

Nr. Snede: Aktivitetsrådet på Bavnehøj i Nørre Snede stod forleden for uddeling af ikke mindre end 80 julegaver til de mange frivillige, der giver en hånd med på ældrecentret.

Uddelingen foregik under ordnede forhold onsdag på grund af corona-restriktionerne. De frivillige fik gaverne udendørs gennem en dør, og de ankom spredt i små grupper på to eller tre personer.

- Det gik fint. Der opstod ikke kø, og de stod ikke for tæt. Det var hyggeligt, og vi fik jo lige en anledning til at ønske hinanden en god jul. En god opmuntring i en ellers lidt trist tid, siger Linda Bang Hansen, der er formand for aktivitetsrådet.

Julegaverne bestod af en delikatesse-æske fra Nørre Snede Kafferisteri, der havde pakket kaffe, jule-the, likør, chokolade, bolsjer og selvfølgelig også småkager fra Kelsen.

Brian Sigtenbjerggaard, indehaver af kafferisteriet, leverede selv pakkerne.

- Vi havde prioriteret, at vi skulle have en lokal leverandør, understreger Linda Bang Hansen.

Uddelingen af julegaverne på Bavnehøj foregik via en dør, så modtagerne stod i fri luft. Foto: Linda Bang Hansen

Aktivitetscentret Bavnehøj er i øjeblikket lukket på grund af corona-restriktionerne, og der er således ingen aktiviteter hen over julen.

Den 18. januar er det planen, at aktivitetsrådet skal holde årsmøde på Bavnehøj, men i skrivende stund er det uvist, om mødet kan gennemføres.

Linda Bang Hansen siger, at hun dog som planlagt vil stoppe som formand i januar. Hun har været formand for aktivitetsrådet siden 2011 og bebudede sin afgang allerede i september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce