Annonce
Den lille Avis

Kæmpestor bygning kan forvandles til et nyt kulturhus - og det skal diskuteres på borgermøde

John Høj og Kirsten Hoffmann foran BDO-bygningen i Ejstrupholm. Stedet vil være oplagt til kulturbygning og medborgerhus, mener de. Foto: Peter Hald
Borgermøde 18. maj i Ejstrupholm med fokus på medborgerhus/kulturhus og seniorboliger.

Ejstrupholm: Forslaget om at indrette et kulturhus eller medborgerhus i den tidligere BDO-bygning på Søndergade 1 ved torvet i Ejstrupholm bliver et af de emner, der skal drøftes på et borgermøde 18. maj i Ejstrupholm Hallen.

- Der bliver lavet et oplæg til mødet, så vi har noget at diskutere ud fra, siger lokalrådsmedlem Kirsten Hoffmann, der er en af initiativtagerne til projektet med at bruge BDO-bygningen som et fælles samlingssted for ejstrupholmerne.

Ideen om at forvandle BDO-bygningen til en form for medborgerhus opstod på et vælgermøde i november, og bygningens ejer John Høj Pedersen har erklæret sig villig til at udleje den store bygning for en lav husleje.

Annonce

- BDO-bygningen er en perfekt ramme for sådan et projekt, og hvis vi får liv og aktiviteter i bygningen, kan det også være med til skabe mere liv i Ejstrupholms bymidte, siger Kirsten Hoffmann.

- Der har været en masse positive tilkendegivelser, efter at forslaget blev kendt, og de fleste synes, at det er en god idé. Oven i købet er der et par stykker, der har tilkendegivet, at de gerne vil være med til at danne en styregruppe for projektet - men vi skal bruge flere, for der er rigtig meget, der skal undersøges, fortæller hun.

Blandt andet skal man have fat i Ikast-Brande Kommune for at tjekke, hvor meget kommunen vil være med til - og der skal sikkert også søges fonde.

Først og fremmest skal der være en ramme og indhold i projektet, og her foreslår Kirsten Hoffmann, at man tager på studieture til andre medborgerhus-projekter.

- Vi skal jo kigge på, hvad man har gjort andre steder, understreger hun.

Hvad stedet skal kaldes er ikke afgjort, men måske skal men ikke bruge det lidt slidte udtryk "medborgerhus".

- Der er en del, der mener, at "medborgerhus" har sådan noget 70'er-agtigt over sig - men man kan jo bruge andre udtryk. Borgerhus, kulturhus, "dit og mit sted" og lignende, siger Kirsten Hoffmann.

Der kan være mange forskellige aktiviteter i et borgerhus - kreative sysler, udstillinger, møder, foreningsbaserede aktiviteter og meget mere.

- Bygningen rummer masser af muligheder, siger Kirsten Hoffmann, der her ses i BDO-bygningens kantine. Foto: Peter Hald

- Tanken er, at det skal være et meget åbent sted. Det skal selvfølgelig ikke være et værtshus - der har vi jo Stokrosen, der på fremragende vis udfylder den rolle, lyder det fra Kirsten Hoffmann.

En vigtig del af projektet er, at det også kan fungere som et iværksætterhus for mindre virksomheder og firmaer. BDO-bygningen er stor og rummer konferencerum, kontorer, et stort fælleslokale, kantine og en rummelig kælder, og der er endda en tagterrasse.

Seniorboliger til debat

Der bliver således nok at tale om på borgermødet 18. maj, og der kommer også et andet vigtigt emne på dagsordenen denne dag - nemlig seniorboliger, som kan være med til at øge tilflytningen til Ejstrupholm:

Det er planen, at der skal etableres lejeboliger, og det kan medvirke til at skabe øget cirkulation på ejendomsmarkedet i byen:

- Vi har mange i den voksne alder her i Ejstrupholm, der mangler et godt sted at bo. Hvis de flytter i en lejlighed, betyder det også, at det frigiver nogle huse, og det mangler vi her i Ejstrupholm. Det er sådan lidt som en kabale, når man rykker det ene sted så har det en god virkning det andet sted, har lokalrådsformand Ulrik Laursen tidligere forklaret om ideen.

På mødet er der også lagt op til, at man kan tale om mulighederne for at etablere flere byggegrunde.

Lokalrådet er ved at programsætte indholdet for mødet den 18. maj, og der kommer snart mere info ud om dette.

Revisionsfirmaet BDO har sagt farvel til Ejstrupholm, så bygningen er ledig nu. Arkivfoto: esoft
Annonce
Den lille Avis

Herrer vil ikke stå i skyggen af damerne: Håndboldklub vil fokusere mere på seniorherrer og har ansat to nye trænere

Annonce
Den lille Avis

FDF'erne i Hampen og Gludsted fejrer 40 års jubilæum

Annonce
Den lille Avis

Angelika siger farvel til sin blomsterbutik - kroppen trænger til en pause

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Massiv opbakning til nye boligprojekter, flere seniorboliger - og et medborgerhus

Den lille Avis

Dårligt internet og afsides beliggenhed tvinger lokalhistorisk arkiv til at flytte væk fra skovmuseum

Den lille Avis

Du ved, hvad du har - stem nej til at fjerne forbeholdet

Den lille Avis

Gigantiske glasfugle svæver højt under loftet på skole

Den lille Avis

Vibeke er ny borgerrådgiver og skal være med til at styrke forståelsen mellem borgerne og kommunen

Den lille Avis

Måske kan Hærvejs-turisme puste nyt liv i gammelt museum

Den lille Avis

Idyllisk skovmuseum er truet af lukning. Frivillige vil kæmpe for at bevare det

Den lille Avis

Håndboldklubbens store loppemarked gøres klar

Annonce