Annonce
Den lille Avis

Klubhus-byggeri er på trapperne

NSG's klubhus på stadion i Nr. Snede skal gennem en omfattende renovering, der kan begynde snart. Foto: Peter Hald
NSG regner med at kunne tage fat på renoveringen af klubhus på stadion her i november.
Annonce

Nr. Snede: Nu varer det ikke længe, inden håndværkerne kan tage fat på renoveringen af fodboldklubben NSG's nedslidte og utætte klubhus på stadion i Nørre Snede.

NSG's formand Finn Brostrup kan fortælle, at klubben nu har indhentet tre tilbud fra entreprenørfirmaer og sendt disse tilbud ind til vurdering i kommunen.

- Vi kan se, at det billigste tilbud kommer fra EMR fra Nr. Snede. Vi afventer svar fra kommunen, og det kommer nok snart, da vi har rykket for svar i denne uge. Men jeg er optimist. Kommunen er positiv, og jeg forventer, at vi kan tage hul på nedrivningen her i november, siger Finn Brostrup.

Det næsten 50 år gamle klubhus trænger i allerhøjeste grad til en kærlig hånd, så projektet bliver ret omfattende.

Man vil bevare den bygning, hvor kiosken er, men ellers skal alt andet med omklædningsrum og teknikrum rives ned, og der skal bygges noget nyt i stedet.


Det kommer til at gå stærkt, når først vi får grønt lys.

Finn Brostrup


Det er også tiltrængt. Det regner ind, og i sommer sprang et vandrøret til det varme vand, så NSG har været nødt til at lave en aftale med Nørre Snede Hallen om, at fodboldspillerne kan bade i hallens omklædningsrum. Den aftale fortsætter indtil videre.

- Vi havde håbet at kunne starte lidt tidligere, men det kommer til at gå stærkt, når først vi får grønt lys. Vi håber, at vi kan være færdige i april, siger Finn Brostrup.

Annonce

Søgte fonde

Økonomien er ved at falde på plads.

- Vi har søgt flere fonde. Bestyrelsen for LAG midlerne har indstillet NSG klubhus-projektet til 315.000 kroner, som afventer endelig accept fra Byggestyrelsen. Vi venter på svar fra flere andre fonde, blandt andet Nordea-fonden, og vi vil også bruge noget af vores egenkapital, siger Finn Brostrup

NSG har tidligere fået 400.000 kroner af kommunen til renovering af klubhuset, men de penge har klubben ladet stå indtil videre, fordi det beløb ikke ville række langt.

Nu er aftalen med kommunen, at hvis NSG selv kan finde 800.000 kroner, så vil kommunen lægge 800.000 kr. oven i. Alt i alt bliver det et projekt til omkring to millioner kroner, og Finn Brostrup regner med, at pengene kommer i hus.

NSG-formand Finn Brostrup forventer, at man ret snart kan tage fat på at renovere klubhuset i Nørre Snede. Arkivfoto: Peter Hald

Adskillige lokale sponsorer er klar til at træde til.

- Så snart kommunen giver sin accept, vil vi kontakte alle lokale sponsorer. Vi har allerede fået positive tilsagn fra flere lokale firmaer, der er klar til at sponsorere. For eksempel har det lokale firma Samas selv henvendt sig for at stille sine kompetencer til rådighed ved nedrivningen, hvis NSG kan skaffe containere, fortæller Finn Brostrup, der opfordrer folk og firmaer til at kontakte ham, hvis de allerede nu har noget at bidrage med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Den lille Avis

Parkeringsbåse vækker debat

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Lokalhistorisk bog er på vej

Den lille Avis

Klassisk koncert på museum

Den lille Avis

Fodboldtræner blev hædret

Annonce