Annonce
Den lille Avis

Kommunen vil sætte turbo på integration af udenlandske borgere

Der er brug for arbejdskraft i industrien, men medarbejderne skal helst kunne dansk. Derfor sætter Ikast-brande Kommune nu gang i en handleplan. Arkivfoto: Claus Thorsted
Mere danskundervisning og nye integrationsprojekter i lokalsamfund skal forbedre integration.

Ikast/Brande: I de senere år har Ikast-Brande og også flere andre kommuner i det midt- og vestjyske område oplevet en øget tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft især fra Østeuropa. Både landbruget og industrien har brug for de ofte hårdtarbejdende østeuropæere, men nu begynder der at vise sig nogle integrationsproblemer i horisonten:

"Ikast-Brande Kommune oplever en stigende udfordring med borgere med udenlandsk baggrund, der ikke taler dansk. Udfordringen bliver belyst af, at mange udenlandske borgere har opholdt sig i Danmark i mere end fem år, hvilket betyder, at de mister retten til betalt danskuddannelse. Det har en stor betydning for deres integration på arbejdsmarkedet, interesse for bosætning og besværliggør rekrutteringen til virksomhederne", lyder det i en dagsorden fra kommunens erhverv, vækst og bosætningsudvalg.

- Det er en massiv udfordring. Vi er nødt til at gøre noget nu, siger formanden for erhverv, vækst og bosætningsudvalget, Annette Mosegaard (K).

Annonce

- Vi ser blandt andet, at udenlandske kvinder, der har arbejdet i landbruget i mange år, nu får brug for nyt og anderledes arbejde, fordi de er nedslidte. Men problemet er, at de ikke kan et ord dansk. Og da ledigheden steg under corona-pandemien, så vi en klar overrepræsentation af ledige østeuropæere, forklarer Annette Mosegaard.

- Vi kan også se, at nogle skoler, blandt andet Nr. Snede Skole, får flere og flere østeuropæiske børn. Børnene kommer fra nogle fantastiske familier, der arbejder hårdt og virkelig gerne vil Danmark, men vi skal ikke begå de samme fejl, som vi tidligere begik, da vi modtog tyrkiske indvandrere, som ikke blev integreret. Derfor skal vi have gang i integrationen nu... både med sprog og ude i lokalsamfundene, understreger hun.

- Vi vil prøve at gå i dialog med en til to interesserede landsbyer, der kunne tænke sig at være med i integrationsprojekter. Vi vil analysere tingene og finde ud af, hvor der bor mange østeuropæere og få gang i nogle forsøgsprojekter, fortæller Annette Mosegaard.

Handleplan

Kommunen sætter nu gang i en handleplan, hvor der både skal satses på mere danskundervisning og nye former for integration.

For det første kan jobcentrene tage fat i ledige udenlandske borgere og få dem i gang med intensiv danskundervisning. "Undervisningen tilrettelægges med et tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, som skal medvirke til, at borgeren bliver mere attraktiv over for virksomheder", lyder det i planen.

Dernæst bliver virksomhederne opfordret til at sætte deres udenlandske medarbejdere i gang med danskundervisning. Og her bliver der hjælp at hente. Det har vist sig, at mange virksomheder ikke kender de muligheder, der er for lønkompensation ved danskuddannelse. Ikast-Brande og Sprogcenter Midt vil derfor fremstille oplysningsmateriale til virksomheder for at udbrede kendskabet til de kompetencefonde, som virksomheder kan søge penge fra.

Annonce

Engagement i lokalsamfund

Indsatsen i lokalsamfundet er et tredje spor: "Det er vigtigt at få integreret den udenlandske arbejdskraft i lokalsamfundene, sådan at arbejdskraften forbliver i området til gavn for bosætningen i kommunen og for erhvervslivet. For at det kan lykkes skal lokalsamfundene aktiveres og engageres. De skal komme med idéer til, hvordan de bosatte udlændinge i højere grad kan blive en del af lokalsamfundet og dermed blive godt integreret", lyder det i planen.

Det fremgår også af handleplanen, at kommunens bosætningsguide kan få en opgave i forhold til at få aktiveret lokalsamfundene, og de udlændinge, som bor her. Administrationen foreslår at igangsætte et pilotprojekt i en landsby for at indsamle erfaringer. Bosætningsguiden skal i den forbindelse være med til at starte f.eks. sproggrupper, mødregrupper, mentorfamilier eller andet, hvor danskere og udlændinge kan mødes.

- Vi vil prøve at gå i dialog med en til to interesserede landsbyer, der kunne tænke sig at være med i integrationsprojekter, siger Annette Mosegaard (K), der er formand for erhvervs-, vækst- og bosætningsudvalget. Arkivfoto

- Vi ser, at mange østeuropæere gerne vil integrere sig. Og de kan se nogle muligheder i Danmark. De oplever et velordnet samfund, hvor civilsamfundet og skolerne fungerer, og derfor vil de gerne blive her, siger Annette Mosegaard.

Annonce
Annonce
Den lille Avis

DN-formand om solceller: Solcelleparker er en fin måde at producere strøm på

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Købelyst og godt vejr gav bonus: Duedag gav 80.000 kroner til foreningslivet

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Grøn energi eller visuel forurening? Lokalråd er begyndt at gruble over solcelleparker

Den lille Avis

Brandvarme ældrepolitiske emner tages op til "speed-dating" debatmøde

Den lille Avis

Lokalråd har brug for frivillige

Den lille Avis

Serie-indbrud i håndværkerbiler

Den lille Avis

U17-hold fik nyt spillertøj

Den lille Avis

Handelsbanken skal sælges - og det vil også mærkes lokalt

Den lille Avis

Sogneaften med foredrag om lægemissionær

Den lille Avis

Solcelleparker bliver mere aktuelle: Kommunen tager hul på høring om solcelleanlæg

Den lille Avis

Grønt åndehul får et nyt løft: Kommunale kroner på vej til park-projekt

Den lille Avis

Kilometer giver penge: Lokaldysten kommer til landsby

Den lille Avis

Her er dine muligheder for at søge Bygningspuljen

Den lille Avis

70-årig murer fortsætter - og hans byggefirma er flyttet ind i en gammel mølle

Den lille Avis

Jeg vil gerne være med til, at vi udbygger Ikast-Brande Kommune som en tillids- og ansvarsbaseret kommune

Den lille Avis

Spar-købmandsbutik blev moderniseret

Den lille Avis

Halloween på  skovmuseet

Den lille Avis

Lynhurtig seks-årig spurtede fra de andre og vandt Danmarksmesterskab: Asger blev nummer ét på BMX-cykel

Den lille Avis

Fup på nettet: Falsk profil på Facebook frustrerer og plager to byrådskandidater

Den lille Avis

Lyserød Søndag gav over 20.000 kroner

Den lille Avis

Bank skærer ned: Jyske Bank i Ejstrupholm vil nøjes med en ugentlig åbningsdag mod nu fem

Den lille Avis

Efterår med aktivitet på skovmuseet

Den lille Avis

Hærvejspigerne vandt over Skanderborg

Annonce