Annonce
Den lille Avis

Kulturnat blev øjenåbner i Klovborg

Gøgl er også kultur, og i Klovborg fik Gøgler-Kaj udfordret nogle af de lokale unge med dristige øvelser. Foto: Vagn Hougaard
Annonce

Klovborg: Fredag 27. september var der traditionen tro Kulturnat i mange byer, og en af de byer, der var med for første gang, var Klovborg, der virkelig havde givet den gas.

Praktisk talt alle foreninger i Klovborg var gået med, og det betød, at der var en hel stribe aktiviteter - lige fra gøgl og sjov med "Gøgler-Kaj", dans, fakkel-optog, musikandagt i kirken, hvor organist og jazzpianist Uffe Kristiansen spillede, natløb og film i Klovborg Kino.

- Kulturnatten var virkelig en øjenåbner på mange områder. Det var rigtig hyggeligt, der var mage deltagere og det var næsten udgiftsneutralt, fortæller Mette Hedeager fra den tovholdergruppe, der havde været med til at samle trådene.

- For første gang slog Klovborg dørene op til kulturnat-arrangementer. Det kom sig af, at vi havde et fælles foreningsmøde, hvor vi blev enige om, at "det skal vi også - vi skal også have kultur herud", fortæller Mette Hedeager.

- Alle foreninger bød ind og hjalp hinanden. Det er jo for sårbart at lægge kæmpeopgaver på få skuldre, så vi var alle med. Vi blev rystet sammen og fandt ud af, at vi løfter bedst i flok, understreger hun.

Om Klovborg også vil deltage i Kulturnatten næste år, kan Mette Hedeager ikke svare på endnu.

- Men vi formåede at løfte arrangementer, der varede lige fra klokken 17 til 24, så måske. Det vidnede om, at borgerne virkelig vil hinanden, tage ud og opleve noget, høre lækker musik og deltage i nye aktiviteter. De giver blod på tanden, lyder det fra Mette Hedeager.

Kulturnatten fik virkelig folk ud af husene - som her i Klovborg, hvor der var fakkeloptog til kirken. Foto: Vagn Hougaard
Annonce

Også i Nr. Snede

Også i Nørre Snede var der Kulturnat, og der var pænt fremmøde i Nr. Snede Skoles multihal, hvor man blandt andet kunne opleve de lokale gymnastikpiger vise deres evner med sjippetov.

Herefter bevægede alle sig ud foran skolen, hvor Falck-medarbejdere stod klar med fakler til børn og voksne. Fakkeltoget gik hen til kirken, hvor Ensemble MidtVest gav koncert i kirken, inden Centerkoret sluttede af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Egnsmuseum fylder 50 år

Annonce