Annonce
Den lille Avis

Kunstværk afsløres i Ejstrupholm

Højderyggens Genbrugsbutik i Ejstrupholm får fornyet sin kunstudsmykning. Privatfoto
Annonce

Ejstrupholm: Den lokale kunstner Hakon Lund Jensens kunstværk afsløres lørdag 14. september klokken 10 ved Y’s Men’s genbrugsforretning på Tværvej i Ejstrupholm. Gennem længere tid har Højderyggens Y’s men’s Club ønsket at forny genbrugsforretningens kunstværk på gavlen, og nu sker det.

Hakon Lund Jensen har siden 1970’erne arbejdet med billedkunst og inden for de senere år også med skulpturer. Han ses som en både usædvanlig dygtig, realistisk tegner og en ekspressiv kunstner. Han har med sin kunst udsmykket blandt andet Sundkirken i Nykøbing Falster med glasmosaikker, fornyelsen af Ejstrupholm bymidte, De ukendtes grav på Ejstrupholm Kirkegård og Danmarks Radio i Vejle.

Y’s Men’s genbrugsforretning åbnede for 19 år siden og har siden præsteret fine overskud.

- Vi har gennem årene doneret lidt under 2.000.000 kr. til forskellige projekter”, fortæller koordinator for Y’s men’s genbrugsforretning Torben Pedersen.

Godt halvdelen af overskuddene er gået til lokale projekter. ”Spejdergrupper og andre børne- og ungdomsorganisationer har bl.a. modtaget donationer til bestemte formål, forklarer Torben Pedersen. Y’s Men’s Club Højderyggen har desuden støttet regionale projekter sammen med andre Y´s Men’s klubber.

Højderyggens genbrugsforretning har åben på torsdage fra 14-17, fredage fra 14-17 og lørdage i tidrummet 10-12. Genbrugsforretningen har møbler og bøger og forskelligt andet genbrug.

Som nævnt bliver det lørdag 14. september kl. 10, at kunstværket - som Hakon Lund Jensen har arbejdet på gennem de sidste uger - bliver afsløret. Hakon L. Jensen selv fortæller om kunstværket, og der er gratis kaffe og kage. Kagen er sponseret af Kasper fra Ejstrupholm Bageri.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Sommer som i gamle dage

Den lille Avis

Frisøren har været savnet

Annonce