Annonce
Den lille Avis

Læserbrev: Velfærd frem for råderum og puljetænkning

Annonce

Læserbrev: Heller aldrig i min politiske historie har jeg været med til, at høre sætningen “kommunens økonomi er bedre end nogensinde, og det bedste udgangspunkt i Ikast-Brande kommunes tid”

Tværtimod har der altid været en dyster tone: “Vi er på vej mod afgrunden, hvis ikke vi sætter ind med store besparelser”.

Det har vi socialdemokrater taget medansvar for og har været med i tidligere års budgetforlig med store sparerunder.

Så derfor glæder vi socialdemokrater os enormt over, at vi for en gang skyld prøver at opleve det modsatte. Vi mener, at det komme vore borgere til gavn, og pengene skal ud i vore velfærdsområder så vi kan få genoprettet vor service.

Vor regering har vist os vejen, idet vi nu har fået en udligningsreform samt et permanent finanseringsbidrag, der betyder, at der ikke længere er behov for at have 1 procent besparelse pr år.

Flere års besparelser har netop betydet, at vore velfærdsområder er helt i knæ, hvilket i særdeleshed er blevet bekræftet gennem de mange høringssvar.

Sidste års indførelse af den økonomiske politik, som betyder, at vore områder kun fremskrives med 50 procent i demografifremskrivning i stedet for 100 procent. Det giver sig selv, at det har haft store konsekvenser for vore driftsområder.

Vi gik med åben sind og pande til budgetforhandlinger med vore ønsker, men desværre var der ikke lydhørhed eller vilje til at imødekomme vore ønsker om at fjerne 1 procents besparelsen. Det nærmeste var, at dele 1 procent i to halve over de to kommende budgetår.

Det finder vi på ingen måder rimeligt, hvorfor vi måtte melde pas, og træde ud af forhandlingerne.

Efterfølgende har vi så kunnet læse de mest eventyrlige fortællinger omkring budgetforliget, og de velfærdsløft, som der gives.

Hvorfor pakke besparelserne ind i eventyrer? og hvorfor ikke bare være ærlige over for borgerne og vore velfærdsområder og fortælle sandheden?

Nemlig, at de borgerliges budgetforlig bygger videre på den økonomiske politik, som blev vedtaget sidste år. Den bygger på, at først tager man 50 procent af driftsrammen, for derefter at lægge disse over i en pulje, som vore velfærdsområder så kan søge ind på. Men inden da har man så også politisk bestemt, at øremærke puljepengene til bestemte formål. Det var ikke de ønsker høringssvarere beskrev – det var det modsatte.

Så efter vor mening er det økonomisk topstyring af format, og er i den grad med til at udhule vore velfærdsområder. Det handler udelukkende om politisk råderum til at detailstyre vore velfærdsområder, og for os virker det som om, at I er ved at fordre hunden med sin egen hale.

Hvad betyder de borgerliges eventyrlige velfærdsløft så af forsatte besparelse?

Det betyder eks. for Ejstrupholm og Nr. Snede skoler over de næste tre år, hvilket samlet er 2 procent x 23,4 mio og 17,7 mio = 823.560 som der er mindre til at drive skoler for om tre år.

Det samme regnestykke kan gøres på vore plejecentre Solbakken og Østervang 2 procent x 10,2 mio og 11,3 mio som andrager samlet en besparelse på 430.000 som der er mindre at drive plejecentre for.

Er det det I kalder velfærdsløft? Og er I også parate til at fortælle, hvor velfærdsområderne så skal finde pengene?

Jeg er stolt over at være socialdemokrat, idet vi har både mod og ansvarlighed til at sige fra over for de borgerliges fortsatte udhuling af vore velfærdsområder, og jeg vil ikke være med til at spare en kr. mere på vore børn og unge, ældre og udsatte borgere.

Vi fremlægger derfor vort eget budgetforslag med drift og anlægsudvidelser og et driftsresultat, der ligger langt over de sidste 5 års budgetforlig.

Så nej – vi tømmer ikke kagekassen – men giver vore velfærdsområder mulighed for at genoprette tidligere års udhuling af vort serviceniveau gennem dialog, tillid og ansvarlighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Den lille Avis

Købmandsbutik fik overskud

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Genbrugspladser lukker ikke

Den lille Avis

Bavnehøj må drosle ned igen

Den lille Avis

Julehjælpen er på trapperne

Den lille Avis

Travebanko blev gennemført

Den lille Avis

Ny købmand på vej til Klovborg

Den lille Avis

Friskole åbner dørene

Annonce