Annonce
Den lille Avis

Leder stopper på plejecenter - men stort by-projekt fortsætter

Plejecentrene kan nu igen få flere besøg. Her er det Østervang i Klovborg. Arkivfoto: Peter Hald
Plejecentret Østervang i Klovborg siger farvel til Lene Arved Nielsen. Ny leder tiltræder den 1. februar.

Klovborg: Efter fire år som leder af plejecenter Østervang i Klovborg siger Lene Arved Nielsen nu farvel til Østervang. Hun stopper ved årsskiftet.

- Jeg har søgt nogle nye udfordringer og har fået en stilling som plejecenterleder på plejecenter Højgården i Farsø i Vesthimmerlands Kommune. Det er lidt tættere på Viborg, hvor jeg bor, siger Lene Arved Nielsen, der begynder i sit nye job allerede mandag 3. januar.

Før Østervang havde hun tidligere haft en lederstilling i Viborg Kommune, hvor hun blandt andet har stået for ledelsen af plejecentrene Klostertoften og Klosterhaven.

Annonce
Lene Arved Nielsen har stået i spidsen for Østervang i fire år, men begynder nu i et nyt lederjob i Farsø. Arkivfoto: Peter Hald

Lene Arved Nielsen kan se tilbage på fire meget aktive år på Østervang, så det er med vemod, at hun siger farvel.

- Jeg efterlader et sted med høj grad af trivsel og lavt sygefravær og rigtig, rigtig høj faglighed - især omkring demens og personcentreret tilgang. Jeg har været rigtig glad for jobbet, og jeg savner allerede Østervang meget, men lige nu har jeg brug for at prøve nogle nye udfordringer, siger hun.

Ny leder fundet

Ikast-Brande Kommune har fundet en ny leder til Østervang. Det bliver Lone Skrydstrup Pedersen, der tiltræder som leder af Østervang fra 1. februar. Hun er sygeplejerske, 48 år og bor i Jelling og arbejder på Vejle Sygehus på ortopædkirurgisk ambulatorium.

Indtil da varetager distriktsleder Dorthe Vogt Rasmussen sammen med de lokale ledere ledelsen af Østervang, oplyser Karen Heebøl, der er kommunens på-tværs direktør.

Annonce

Involveret i Generationsstien

Ud over at have været leder af Østervang har Lene Arved Nielsen også været meget involveret i det store Klovborg-projekt Generationsstien, hvor netop Østervang spiller en central rolle.

Generationsstien vil rumme forskellige attraktioner rundt omkring i Klovborg, og en af de attraktioner er netop kommet på plads på Østervang.

For nylig blev plejecentret nemlig forsynet med en naturtro "dyrepark" af glasfiberdyr på plænen foran indgangen.

- Jeg er så glad for, at jeg lige fik det med. Vi har fået penge til at købe de første dyr. Nu har vi fået en grise-familie, en ko, et får og et lam, nogle høns og en hare... og så venter vi på nogle ponyer, der er i restordre - men de kommer. Og projekt Generationsstien fortsætter selvfølgelig. Det er i gode hænder hos styregruppen, siger Lene Arved Nielsen fornøjet.

- Dyreparken er allerede blevet et populært samtaleemne, og når tingene åbner mere op, regner vi også med, at Østervang får besøg af en masse børn, tilføjer hun.

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Lille købmandsbutik kæmper hårdt for at overleve - kunderne køber for lidt

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Corona skabte kæledyrs-eksplosion: Travle dyrlæger ansætter ny kollega

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Region Midtjylland gør klar til at uddele landsbypris

Den lille Avis

Vilde gaspriser gør det nervepirrende at være fjernvarmechef

Den lille Avis

Ildsjæle vil gerne udvide idrætshal - men udfordres af stigende priser på byggeri og energi

Den lille Avis

Legeplads får en kraftig opgradering med helt nye redskaber

Den lille Avis

Mindeord: Tak for det dejlige musikliv, du, Mynster, så utrætteligt og kompetent og fornøjeligt kaldte frem omkring dig

Den lille Avis

Nu er apotekerne også klar med vaccine mod covid-19

Den lille Avis

Firma skal pleje veje og grønne områder: Ikast-Brande Kommune har nu underskrevet kontrakten med HedeDanmark

Den lille Avis

Småkagefabrikken Kelsen udfører byforskønnelse og fjerner gammel frostsprængt bus-garage

Den lille Avis

Varmekedlen er forlængst slukket, så nu bliver et lille varmeværk sat til salg

Den lille Avis

Skole-moderniseringer skal planlægges i 2022 - spænding om priserne

Den lille Avis

Herreværelset - et nyt tilbud til ældre, enlige mænd

Den lille Avis

Flere byggegrunde og mere by-forskønnelse: Udvikling af små og store byer står højt på dagsordenen

Den lille Avis

Coronaen udfordrer efterskolerne: Efterskolernes Aften bliver en online-begivenhed

Den lille Avis

Naturfotograf fortæller om det vilde Grønland

Den lille Avis

Corona-problemer rammer småkageproducenten Kelsen på omsætningen

Den lille Avis

Tre jagtforeninger er klar med kursus

Den lille Avis

Fodbold-fans knoklede hårdt: Et års arbejde har resulteret i et nyrenoveret klubhus

Den lille Avis

Skoleleder udpeges med lidt forsinkelse

Den lille Avis

Pølsevognen kommer til at hedde Pølsevognen

Den lille Avis

Nye højhuse blev forsynet med 10 ladestandere til elbiler

Den lille Avis

Forpagter af kendt kro leder stadig efter en køber

Annonce