Annonce
Den lille Avis

Livlig 100-årig: NSG får mange gæster til 100 års jubilæum

Annonce

Nr. Snede: Forberedelserne til 100 års jubilæet i Nørre Snede Gymnastikforening - i daglig tale bedre kendt som NSG - er godt i gang. Foreløbig er der blevet solgt 180 billetter til jubilæumsfesten lørdag 22. juni, og allerede lørdag 15. juni sker der en anden markant begivenhed - nemlig et stort ungdoms-fodboldstævne for de fleste årgange i NSG's ungdomsafdeling og en masse unge gæstespillere fra nabobyerne.

Ungdomsstævnet vil selvfølgelig byde på fodboldkampe, men der bliver også mange andre aktiviteter

- Det kommer til at minde lidt om Kelsens Minilege, som vi tidligere havde i mange år. Der bliver blandt andet forhindringsbaner og en "fartmåler", der kan vise, hvor meget fart man kan få på bolden, fortæller Torben Christensen, der er en af tovholderne i jubilæumsudvalget.

Ungdomstævnet 15. juni varer fra klokken 10 til 15, og der deltager omkring 270 børn både fra EIF/NSG og byer som Brande, Tørring, Kibæk og flere andre.

Lørdag 22. juni går det løs med flere begivenheder. Blandt andet et sponsor-arrangement til frokost, og det lokale serie 5-hold spiller hjemme klokken 11.45 og serie 3 kl. 13.30.

- Om aftenen den 22. juni er der så fest i Nørre Snede Hallen, hvor vi indtil nu har solgt 180 billetter, og der er åbent for salg indtil den 14. juni, lyder det fra Torben Christensen.

Han regner med, at billetsalget runder de 200, da prisen for det hele - med mad, musik og underholdning - er sat så lavt som 150 kroner, så alle kan være med. Maden leveres af Meyland Mad, og der er musik hele aftenen med bandet ”Roulet” samt den lokale DJ Jan Emborg.

Annonce

Tidligere formænd er med

Mange af de gamle NSG'ere møder op til festlighederne og blandt andet har klubben inviteret alle de nulevende tidligere formænd.

- Vi regner med, at der kommer 15 af de tidligere formænd til festen. Den ældste er over 80 år, fortæller Torben Christensen.

Men festen holdes også for ungdommen og Torben Christensen kan fortælle, at interessen for fodbold er stigende, og der er kommet flere ungdomsspillere.

NSG er i dag udelukkende en fodboldklub, men i begyndelsen var der flere afdelinger med - blandt andet badminton, håndbold, bueskydning, bordtennis og gymnastik.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Nyt vandværk skal indvies

Den lille Avis

Vandkunst udsat for hærværk

Mest læste

Seneste nyt

Den lille Avis

Sommer som i gamle dage

Annonce