Annonce
Den lille Avis

Massefyring i Siemens Gamesa: Flere hundrede rammes i Brande - Vejle går fri

Siemens Gamesa planlægger at fyre op mod 600 medarbejdere i Danmark, fordi vindmølleproducenten næste år stopper med at producere landvindmøller i Danmark. Arkivfoto
Annonce

Vejle: Fyringerne i Siemens Gamesa rammer ikke vindmølleproducentens omkring 500 ansatte i Fiskergade i Vejle.

Til gengæld vil 350 ansatte på møllefabrikken i Brande miste deres job.

Det oplyser Frederikke Tømmergaard, som er kommunikationsdirektør i Siemens Gamesa Renewable Energy.

- De ansatte i Vejle arbejder udelukkende med havvind, og vores produktion af offshore fortsætter i Danmark, mens vi udfaser landvind. Vi oplever fortsat en høj aktivitet inden for offshore-vindmølleproduktion, og vi er ved at udbygge i Aalborg for at få plads til at lave endnu større havvindmøllevinger, siger hun.

Siemens Gamesa meldte onsdag ud i en pressemeddelelse, at op mod 600 medarbejdere - ud af de i alt 6000 ansatte i Danmark - skal fyres som følge af, at produktionen af vindmøller til land udfases i Danmark.

I Brande stopper fabrikken produktionen af landvindmøller i slutningen af 2020, mens Siemens Gamesas fabrik i Aalborg indstiller landvind allerede ved udgangen af 2019.

De ansatte i Vejle arbejder udelukkende med havvind, og vores produktion af offshore fortsætter i Danmark, mens vi udfaser landvind.

Frederikke Tømmergaard, kommunikationsdirektør, Siemens Gamesa Renewable Energy

Annonce

Flere ansatte til Vejle?

Betyder den høje aktivitet på offshore-området, at Siemens Gamesa vil ansatte flere til afdelingen i Vejle?

- Det ved jeg ikke. Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe vores berørte medarbejdere videre til afdelinger, hvor vi fortsat har høj aktivitet. Selvom om vi stopper produktionen af landvindmøller om et år, har vi stadig mange ansatte i Danmark til at arbejde med landvindmøller fra fra salg og projektledelse til forskning og udvikling, siger Frederikke Tømmergaard.

Bag fyringerne ligger der også en teknisk forklaring: Siemens Gamesa vil fremover kun benytte "direct drive" (gearløse naceller, red.) i sine havvindmøller, mens landvindmøller vil blive forsynet med gear.

Allerede i forbindelse med fusionen mellem Siemens Wind Power og spanske Gamesa i 2017 blev det besluttet, at der kun skulle satses på en teknologi til henholdsvis land- og havvindmøller, og det er den beslutning, der nu udmøntes i praksis, forklarer Frederikke Tømmergaard.

Hun oplyser videre, at afskedigelserne kommer til at fordele sig med op imod 350 i Brande og 250 i Aalborg, og at man i den kommende uge indleder forhandlinger med fagforeningsrepræsentanter og tillidsfolk om det præcise antal.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Nyt vandværk skal indvies

Den lille Avis

Vandkunst udsat for hærværk

Mest læste

Seneste nyt

Den lille Avis

Sommer som i gamle dage

Annonce