Annonce
Den lille Avis

Mere aktivitet i Bevægelsesugerne

Fodboldfitness er et af tilbuddene i Bevægelsesugen. Foto: Team HEG
Fodboldfitness og cykelture på programmet i uge 20.

Gludsted:  Bevægelsesugen vil nu finde sted to gange om året. Først uge 20 og senere i uge 35.

I Bevægelsesugen lancerer foreninger gratis bevægelsestilbud for at få flere til at komme i gang med en aktivitet. Det er blevet så populært, at Folkeoplysningsudvalget nu udvider denne mulighed til to gange om året.

Blandt andet har Gludsted Gymnastik & Idrætsforening og Team HEG har meldt sig på banen i uge 20.

Annonce

Mandag 17. maj lægger Team HEG ud med fodboldfitness og hygge for damer i alle aldre i Idrætsparken Ejstrupholm mellem kl 17 og 18. Man kombinerer fodbold med fitnessøvelser, bistået af DGI, som vil udfordre deltagerne banen.

Tirsdag 18. maj er det familiecykeltur fra kl. 17.30 med Gludsted Gymnastik & Idrætsforening. Turen starter ved klubhuset i Gludsted, og herfra cykler man ud i Gludsted plantage. Der deles turen op i en kort rute til naturpladsen på cirka fire km og en lidt længere på 15 km. Derefter mødes man alle ved naturpladsen, hvor man rister pølser og brød over bål, og der vil være lidt at drikke dertil, hvorefter turen går hjemad igen.

Torsdag 20. maj kl. 17.30 er der mountainbike-ture i Gludsted plantage, hvor man tager afsted på den 21 km lange bane, der kan være lidt udfordrende med smalle dyrestier og stigninger. Efter turen samles man ved klubhuset til fælles hygge, og hvor grillen er varmet op til en pølse med brød og lidt at drikke dertil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Backgammon-dyst i 30 timer

Den lille Avis

Gyvelborg fik shelterpladser

Den lille Avis

Aktivitetsråd er på plads

Den lille Avis

Fortsat fart på Sebastian Øgaard

Annonce