Annonce
Den lille Avis

Messen Entreprenør & Håndværk flyttes til september

E&H-messen plejer at finde sted om sommeren, men flyttes nu til september. Foto: Tony Brøchner
Entreprenør & Håndværk gennemføres samtidig med transportbranchens fagmesse.

Midtjylland: Hvert tredje år samles entreprenør- og anlægsbranchen til Entreprenør & Håndværk (E&H) ved MCH Messecenter Herning. Efter planen skulle brancherne mødes igen 10.-12. juni 2021, men på grund af corona-situationen og efter ønske fra branchen udskydes messen nu til september og gennemføres samtidig med transportbranchens fagmesse Transport 2021.

- Vi ved ikke, hvordan corona-situationen ser ud til juni, men af respekt for medlemmernes messeforberedelse mener vi, at det er rettidig omhu at flytte messen nu. Branchen ønsker fortsat at mødes personligt, og da der opstod en mulighed for at gennemføre E&H på samme termin som Transport 2021, slog vi til. Vi ser en god synergi i at afholde messerne sideløbende, men fastholder naturligvis stadig konceptet med en arbejdende, udendørs messe, udtaler Klaus Meldgaard, der er formand for entreprenørsektionen hos Maskinleverandørerne.

Beslutningen bakkes op af projektlederen for de to messer i MCH Messecenter Herning, Nikolaj Jørgensen:

- Vi står i en ekstraordinær situation, og vi har et medansvar for udstillernes forberedelsestid og investering i messen. Derfor glæder det os, at vi i fællesskab med branchen har fundet en ny dato for messen, hvor der tilmed er rigtig fin synergi mellem besøgs- og udstillermålgrupper på de to messer, siger Nikolaj Jørgensen i en pressemeddelelse.

Entreprenør & Håndværk skal finde sted 16.-18. september 2021 på udendørsarealet syd for MCH Messecenter Herning, mens Transport 2021 gennemføres indendørs i messehallerne og på Landsskuepladsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Skov-vandring ved skovmuseum

Den lille Avis

19-årig bestod svendeprøven

Annonce