Annonce
Den lille Avis

Nørre Snede Fitness fylder et år

Henning Berg har nu i et år drevet Nørre Snede Fitness, og han ligner en tilfreds mand. Foto: Peter Hald
Fitnesscenter er kommet godt i gang på Ørnevej.
Annonce

Nr. Snede: Fitnesscentret Nørre Snede Fitness på Ørnevej 18 i Nørre Snede har nu været i gang på stedet i et år, og indehaveren Henning Berg er tilfreds med tingenes tilstand.

- Det er gået rigtig fornuftigt. I løbet af det seneste år er der omkring et par hundrede, der har været igennem her, fortæller Henning Berg.

Han fejrer årsdagen med en stribe januar-tilbud, hvor der blandt andet er gratis træning i januar i forbindelse med oprettelsen af nye halvårs-abonnementer.

I løbet af året er der blevet plads til yderligere seks træningsmaskiner i det tidligere bogtrykkeri - og sandsynligvis kommer der senere et par maskiner til. Men der er rimelig god plads i centret, hvor der også er træning i kælderen. I stueetagen finder man motionsmaskinerne såsom løbebånd, motionscykler og flere andre fitness-maskiner, mens kælderen primært er indrettet til vægt-træning med håndvægte.

Da Henning Berg og hans kæreste Susanne Hjerrild for godt et år siden overtog Ørnevej 18, gik han selv i gang med at indrette stedet. Samtidig flyttede han og Susanne Hjerrild - der står som ejer - ind i privatboligen lige ved siden af.

Nørre Snede Fitness ligger lige overfor Nama-grunden, hvor de nye store boligprojekter Nama Parken og Domeas Rosenhaven er ved at skyde op. Her bliver der cirka 50 nye lejligheder, og det er ikke usandsynligt, at en del af beboerne i de nye boliger vil skrå over vejen for at gå i Nørre Snede Fitness, så Henning Berg er derfor ganske tilfreds med centrets beliggenhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Egnsmuseum fylder 50 år

Annonce