Annonce
Den lille Avis

Nu har ambulancen fundet sin plads. Den bliver på brandstationen

Brandstationen i Nørre Snede bliver også fremover hjemsted for Region Midtjyllands ambulance i området. Arkivfoto: Peter Hald
Region Midtjylland har afgjort, at ambulancen fortsat skal holde til på brandstationen på Falkevej i Nr. Snede.

Nr. Snede: Også fremover vil der være en ambulance i garagen på brandstationen på Falkevej i Nørre Snede. Region Midtjylland har besluttet, at ambulancen bliver på sin nuværende plads.

Dog sker der alligevel nogle forandringer. Omkring 1. december ankommer der en splinterny ambulance af mærket VW Crafter. Hidtil har det været en Mercedes-ambulance, men VW har vundet udbuddet om nye ambulancer til regionen.

Og nok så væsentligt bliver det fremover regionens egne ambulancefolk, der skal køre i den nye ambulance.

Annonce

Regionsrådet har nemlig besluttet selv at klare en større del af ambulancedriften fremover, og i Nørre Snede og i øvrigt også Brædstrup vil Region Midtjylland overtage driften fra det Falck-ejede firma Responce fra 1. december.

For at tjekke økonomien bag den beslutning havde regionen foretaget en markedsundersøgelse af eventuelle alternative placeringer af ambulancen i Nr. Snede, men det endte altså med, at man foretrak den nuværende placering.

Større tryghed

Set med Nørre Snede-briller er det væsentligste, at byen beholder ambulancen, og på brandstationen er man naturligvis tilfredse med, at man stadig skal huse en ambulance.

- Det er supergodt, og det giver tryghed for lokalsamfundet, siger stationsleder Dennis Knudsen fra Nr. Snede.


Det giver tryghed for lokalsamfundet.

Dennis Knudsen, stationsleder


Rent praktisk har det stor betydning, at brandfolk og ambulancefolk holder til samme sted:

- Vi arbejder tæt sammen, for eksempel når der sker færdselsulykker, og det er vigtigt, at kommunikationen er i top, siger stationslederen.

Brandstationen i Nørre Snede drives i øvrigt af Falck. Der er 17 brandfolk tilknyttet stationen, og de har omkring 55 udkald om året, fremgår det af Brand & Redning MidtVests hjemmeside.

Driftsleder Sammy Kristensen fra Region Midtjyllands afdeling Præhospitalet, der har med ambulancer og lægebiler at gøre, er også tilfreds med, at der fortsat vil være en ambulance på brandstationen i Nørre Snede.

- Der bliver en god synergi i samarbejdet, og det har også været et ønske fra reddernes side at blive på Falkevej, siger han.

Der bliver otte fastansatte reddere, der skal arbejde i skiftende turnusser. De fleste har før været ansat i Responce.

Det har ikke været på tale at fjerne ambulancen fra Nørre Snede, men Region Midtjylland har som nævnt besluttet selv at overtage driften af ambulancen i byen, og det sker også andre steder.

Sidste år besluttede regionsrådet, at 60 procent af ambulancerne i Region Midtjylland fremover skal drives af regionen selv, mens Falck skal drive de resterende 40 procent. Det medfører, at Region Midtjyllands Præhospital fra december 2021 skal drive i alt 42 ambulancer og alle regionens 10 akutlægebiler.

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Pas på fælderne ved de afdragsfrie lån

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Jul på museet i den gamle skovridergård

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Ældrerådet er på plads

Den lille Avis

Lær de fem erotiske sprog og giv parforholdet et boost

Den lille Avis

Eksplosioner og gift i landsbyhave: Kendt ægtepar ramt af groft hærværk gentagne gange

Den lille Avis

Advarsel fra afgående politiker: Fare for demokratisk underskud i små bysamfund

Den lille Avis

Nogen vandt, og andre tabte: Politisk kabale med nye udvalg faldt på plads

Den lille Avis

Vikinge-musik skal spilles i Nørre Snede

Den lille Avis

Nu har ambulancen fundet sin plads. Den bliver på brandstationen

Den lille Avis

Håndbold-drama på hjemmebane

Den lille Avis

Trods corona og andre udfordringer: Kartoffelmelcentralen KMC klarede skærene

Den lille Avis

Fire byer dystede ihærdigt om at gå og cykle længst

Den lille Avis

Fjernvarmen bliver dyrere næste år i Nørre Snede

Den lille Avis

Ung racerkører kåret som et af årets store talenter i dansk motorsport

Den lille Avis

Velkendt værtshus får nye forpagtere, der gerne vil have gang i musikken igen

Den lille Avis

Bevar den midtjyske natur - også Harrild Hede

Den lille Avis

Ejstrupholmer blev topscorer ved ældrerådsvalget

Den lille Avis

Hjerteløbere reddede ældre kvindes liv - nu skal der uddannes flere hjerteløbere

Den lille Avis

Små byer mistede byrådsmedlemmer, men de vil ikke lade sig synke hen i politisk glemsel

Den lille Avis

Her er det nye regionsråd

Den lille Avis

Lykken tilsmilede ikke alle de små partier og lister

Den lille Avis

Kendte kunstværker får nye adresser: Skulpturer, gavlbilleder og figurer genplaceres

Den lille Avis

DF slap nådigt, men mistede et mandat

Annonce