Annonce
Den lille Avis

Nu kan de små byer søge Nordea-fonden igen

I mange områder bygges der shelters til friluftsovernatning, og den slags projekter har tidligere fået støtte fra Nordea-fonden. I denne omgang lægges der også vægt på projekter, der handler om deleordninger, genbrug og klimavenlighed. Arkivfoto Jørgen Kirk
Nordea-fonden genstarter "Her bor vi-puljen" med 50 millioner kroner.

Midtjylland: De mindre byer i Ikast-Brande Kommune og mange andre byer landet over har nu en ny mulighed for at få sat gang i deres projekter.

Nordea-fonden har netop offentliggjort en pressemeddelelse, hvor fonden meddeler, at den vil hjælpe ildsjælene i de små bysamfund i gang efter corona-pandemien med 50 millioner kroner til fælles aktiviteter.

Især initiativer i det fri og som understøtter bæredygtig udvikling, har gode chancer for støtte, lyder det fra Nordea-fonden.

Annonce

Puljen på de 50 millioner kroner er en genstart af efterårets "Her bor vi-pulje", som mere end hver tredje af småbyerne i Danmark endte med at søge.

Fokus på bæredygtighed

Fonden har særligt fokus på at få flere folk ud i det fri og på at skabe gode rammer og aktiviteter for småbørnsfamilier. Med den nye pulje føjes endnu et kriterie til, da især grønne, bæredygtige og/eller klimaforbedrende aktiviteter i lokalsamfundet vil blive prioriteret, oplyser fonden.

Det kunne for eksempel være projekter, der handler om deleordninger, genbrug og klimavenlighed.

Grønne projekter var også højt prioriteret efterårets "Her bor vi-pulje" Blandt de støttede projekter dengang var der mange aktivitetspladser, shelters, legepladser samt stier, broer og multibaner.

Her bor vi-puljen

Puljen kan søges fra 6. maj 2021.

Ansøgningsfrist er 23. september 2021.

Puljen er på 50 mio. kroner. Der kan søges fra 100.000 kroner til 1 million kroner per projekt.

Bysamfund på mellem 200 og 5000 indbyggere kan søge.

Hovedstadsområdet eller andre storbyområder kan ikke modtage støtte.

Sidste år fik 139 projekter støtte for alt 67,9 mio. kr. fra Nordea-fondens Her bor vi-pulje.

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Gyvelborg fik shelterpladser

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Aktivitetsråd er på plads

Den lille Avis

Fortsat fart på Sebastian Øgaard

Den lille Avis

En verdensstjerne vender hjem

Den lille Avis

DF er klar med ni kandidater

Annonce