Annonce
Den lille Avis

Nu kan turisterne bedre finde Hærvejen: Ny elektronisk guide er gået i luften

Sådan ser forsiden på den nye Hærvejsportal ud. Det er en avanceret hjemmeside med information om blandt andet vandreruter, overnatningsfaciliteter og meget mere. Illustration: Haervejsbyen.dk
Nørre Snede Lokalråd er gået i luften med den nye Hærvejs-portal - en hjemmeside for Hærvejsturismen.

Nr. Snede: For tusind år siden havde oksedrivere, bønder og krigere nok ikke forestillet sig, at den gamle Hærvej ville blive et mål for turister. Dengang fandtes begrebet "turisme" slet ikke, men netop turismen har nu om dage betydet, at interessen for den urgamle trafikåre gennem Jylland er vokset kraftigt.

Og det har Nørre Snede Lokalråd tænkt sig at satse på. Lokalrådet har netop lanceret en helt ny Hærvejsportal - en hjemmeside med information, tips og vejledning både for turister og for lokale borgere.

På hjemmesiden - der har adressen haervejsbyen.dk - kan man finde forskellige Hærvejs-ruter og også andre naturskønne ruter i området, ligesom siden fortæller om overnatningsmuligheder spisesteder, butikker og andre faciliteter.

Annonce

Da Hærvejen strækker sig mange tusind år tilbage i tiden, bliver den også forsynet med information om seværdigheder og historiske steder. En lokal arkæolog er i gang med at forberede materiale, der vil blive lagt ind.


Vi asfalterer så at sige vejen, mens vi kører.

Christian Thisgaard


Hjemmesiden er lige gået i luften og med tiden kommer der mere og mere information på:

- Hjemmesiden bliver udbygget løbende. Vi asfalterer så at sige vejen, mens vi kører, fortæller Christian Thisgaard, der er formand for lokalrådets Hærvejsgruppe.

Christian Thisgaard, formand for hærvejsstyregruppen, fortæller, at lokalrådets nye Hærvejsportal netop er gået i luften. Foto: Peter Hald

Ideen er, at borgere og virksomhedsejere selv kan være med til at bidrage med informationer til Hærvejs-siden. På den måde vi der komme mange flere interessepunkter på siden.


Hjemmesiden bliver udbygget løbende.

Christian Thisgaard


Har man for eksempel et overnatningstilbud i form af en bed & breakfast, værelser eller et shelter og lignende, kan man indsende information i form af tekst og eventuelt foto. Det samme kan være tilfældet med spisesteder eller butikker og måske også relevante virksomheder - for eksempel cykelhandlere, tøjbutikker, autoværksteder og lignende.

Et knudepunkt

- Det er en side, der både kan være til glæde for turister, men også borgerne i området, og meningen er selvfølgelig, at vi gerne vil fremme Hærvejs-turismen og vise, at Nørre Snede er et vigtigt knudepunkt på Hærvejen, siger Christian Thisgaard.

Han understreger, at siden geografisk set breder sig over hele området, så Hærvejs-relevant information fra andre byer såsom Ejstrupholm eller Hampen er også velkomment.

- Vi har forsynet hjemmesiden med en email-adresse, og her kan man indsende information, som vi så sorterer i. Vi er ikke tekstforfattere, så der skal være tale om færdigt materiale, siger Thisgaard.

Hærvejsportalen har været under udvikling i et stykke tid og er blevet mulig takket være et tilskud fra den kommunale fireby-pulje.

Den nye hjemmeside rummer nogle avancerede muligheder. For eksempel er mange af vandre- og cykelruterne lavet som GPX-filer. Det betyder, at hvis man har en app, som kan læse GPX filer, kan man hente ruterne til sin telefon og på den måde få hjælp til at finde vej.

Nørre Snedes satsning på Hærvejen er en form for udviklingsprojekt, hvor man dels håber, at byen og området bliver mere synligt, så det bliver lettere at tiltrække nye indbyggere og nye virksomheder. Et af målene er, at Nørre Snede satser på at blive Årets Landsby i 2023.

Ud over Hærvejsportalen er der også en lang række andre projekter undervejs. Der er for eksempel planer om en mountainbike-bane, dele-haver, grøn forskønnelse og nye alternative udstykninger.

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Tabt Dankort misbrugt

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Bevar sugeevnen med optimalt vedligehold af støvsugeren

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Pas på fælderne ved de afdragsfrie lån

Den lille Avis

Jul på museet i den gamle skovridergård

Den lille Avis

Ældrerådet er på plads

Den lille Avis

Lær de fem erotiske sprog og giv parforholdet et boost

Den lille Avis

Eksplosioner og gift i landsbyhave: Kendt ægtepar ramt af groft hærværk gentagne gange

Den lille Avis

Advarsel fra afgående politiker: Fare for demokratisk underskud i små bysamfund

Den lille Avis

Nogen vandt, og andre tabte: Politisk kabale med nye udvalg faldt på plads

Den lille Avis

Vikinge-musik skal spilles i Nørre Snede

Den lille Avis

Nu har ambulancen fundet sin plads. Den bliver på brandstationen

Den lille Avis

Håndbold-drama på hjemmebane

Den lille Avis

Trods corona og andre udfordringer: Kartoffelmelcentralen KMC klarede skærene

Den lille Avis

Fire byer dystede ihærdigt om at gå og cykle længst

Den lille Avis

Fjernvarmen bliver dyrere næste år i Nørre Snede

Den lille Avis

Ung racerkører kåret som et af årets store talenter i dansk motorsport

Den lille Avis

Velkendt værtshus får nye forpagtere, der gerne vil have gang i musikken igen

Den lille Avis

Bevar den midtjyske natur - også Harrild Hede

Den lille Avis

Ejstrupholmer blev topscorer ved ældrerådsvalget

Den lille Avis

Hjerteløbere reddede ældre kvindes liv - nu skal der uddannes flere hjerteløbere

Den lille Avis

Små byer mistede byrådsmedlemmer, men de vil ikke lade sig synke hen i politisk glemsel

Den lille Avis

Her er det nye regionsråd

Den lille Avis

Lykken tilsmilede ikke alle de små partier og lister

Annonce