Annonce
Den lille Avis

Ny ledelse på Museum Midtjylland

Kristine Holm-Jensen har siden sin ansættelse i 2007 sat Museum Midtjylland på landkortet i kraft af sin forskning og formidling i tekstil- og beklædningsindustriens historie. Foto: Museum Midtjylland
Kristine Holm-Jensen er nu blevet konstitueret som direktør for Museum Midtjylland.

Midtjylland: 44-årige Kristine Holm-Jensen er nu blevet konstitueret som direktør for Museum Midtjylland. Hun har hidtil været souschef og leder af nutids-afdeling på museet.

Konstitueringen følger i kølvandet på, at den tidligere direktør Laura Liv Weikop forlod stillingen med udgangen af april til fordel for jobbet som Museumschef for Kongernes Samling i København.

Kristine Holm-Jensen er konstitueret i stillingen indtil udgangen af september, idet styrelsen for Museum Midtjylland forventer at kunne ansætte en ny direktør pr. 1. oktober 2021.

Annonce

- Kristine Holm-Jensen har været på museet i mange år, hvorfor hun kender museet, medarbejderne, de frivillige, museets interessenter med flere. Kristine tager ansvar og er vant til at stille sig i spidsen for medarbejderne. Så det giver os i styrelsen tid og arbejdsro i processen med at finde en ny direktør, udtaler Marianne Bjørn, Formand for Styrelsen for Museum Midtjylland

Nye opgaver

Kristine Holm-Jensen er allerede et velkendt ansigt både på museet og i den midtjyske offentlighed. Siden sin ansættelse i 2007 har hun sat Museum Midtjylland på landkortet i kraft af sin forskning og formidling i tekstil- og beklædningsindustriens historie.

I 2019 var Kristine Holm-Jensen over en længere periode konstitueret direktør, mens Laura Liv Weikop var på barsel. Derfor har hun allerede erfaring med stå i spidsen for Museum Midtjylland.

Mens Kristine Holm-Jensen er konstitueret direktør, overtager Anne Marie Rechendorff stillingen som museumsinspektør. Kristine Holm-Jensens opgaver på Frilandsmuseet Herning varetages i perioden af Charlotte Lindhardt. Constanze Rassmann, som er leder af museet arkæologiske afdeling, overtager i perioden Kristine Holm-Jensen opgaver som souschef.

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Gyvelborg fik shelterpladser

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Aktivitetsråd er på plads

Den lille Avis

Fortsat fart på Sebastian Øgaard

Den lille Avis

En verdensstjerne vender hjem

Den lille Avis

DF er klar med ni kandidater

Annonce