Annonce
Den lille Avis

Nye borgere i Nørre Snede bydes velkommen med en mild gaveregn

Anne-Marie Vidriksen er med i det udvalg, som har pakket Nørre Snedes nye velkomst-poser. Hun er selv tilflytter, idet hun flyttede fra Haderslev til Nr. Snede for et år siden. Det har hun ikke fortrudt. Foto: Peter Hald
Lokalrådet og erhvervsforeningens medlemmer står klar med en storstilet velkomstpose til Nørre Snedes tilflyttere.

Nr. Snede: Folk, der flytter til Nørre Snede, kan glæde sig over, at der venter dem en regn af milde gaver, når de flytter til byen. Lokalrådet og en lang række af medlemsvirksomhederne i Nr. Snede Erhvervsforening står bag en nærmest overdådig velkomst-pose, der fremover vil blive uddelt til kommende beboere i Nr. Snede.

Tirsdag formiddag var et lille udvalg af frivillige, Finn Bjertrup, Carsten Jensen, Knud Pedersen og Anne-Marie Vidriksen, i gang med at pakke 25 poser fyldt med en masse velkomstgaver fra de lokale butikker og virksomheder og et velkomstbrev fra Nørre Snede Lokalråd.

Omkring 40 butikker og virksomheder fra Nørre Snede har bidraget til indholdet i poserne, og der er alt lige fra gavekort og rabatkort til småkager og tandbørster.

Annonce

Nu bliver poserne anbragt på biblioteket, og når der så dukker en tilflytter op, og kommunen registrerer det, vil vedkommende få et velkomstbrev, hvor det vil fremgå, at den nye borger i Nr. Snede kan hente sin pose på biblioteket. For at sikre at velkomst-poserne lander de rigtige steder, er brevet forsynet med en kode.

Velkomst-poserne er nu pakket og klar. Så mangler man blot tilflytterne. Foto: Peter Hald

Velkomst-poserne uddeles dog ikke ved interne flytninger - altså hvis man flytter fra én adresse i postområde 8766 Nr. Snede til et andet - men ellers skulle det ske rimeligt automatisk, når der kommer tilflyttere fra andre kommuner.

- Hvis det er tilflytning fra for eksempel Ejstrupholm til Nr. Snede gælder velkomsten i princippet også, men så skal vi selv finde ud af det, fortæller Finn Bjertrup fra velkomst-udvalget.

- Vi er vældig tilfredse med, at så mange lokale virksomheder har bidraget. Det er i sig selv med til at fortælle meget om, hvad Nørre Snede rummer, siger Carsten Jensen fra velkomst-udvalget og lokalrådet.

Tilfreds tilflytter

Anne-Marie Vidriksen, der var med til at pakke velkomst-poserne, er selv tilflytter.

- Jeg flyttede til Nørre Snede fra Haderslev i november sidste år. Jeg kom hertil, fordi jeg gerne ville bo tættere på mine døtre i Gludsted og Herning og mine fire børnebørn, fortæller Anne-Marie Vidriksen.

Efter at have boet i Nørre Snede i et år, er hun godt tilfreds:

- Nørre Snede har virkelig alt det, der skal til, og jeg er blevet rigtig glad for at bo her. Folk er rare, der er en flot natur, og der er faktisk alt det nødvendige - butikker, skole, børnehave, lægehus, apotek og gode busforbindelser, siger den 65-årige tilflytter, der er på efterløn.

Anne-Marie Vidriksen er allerede blevet dybt involveret i det lokale foreningsliv. Hun blev for nylig medlem af lokalrådet, og derfor kom hun hurtigt med i arbejdet med at gøre velkomst-poserne klar.

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Lille købmandsbutik kæmper hårdt for at overleve - kunderne køber for lidt

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Corona skabte kæledyrs-eksplosion: Travle dyrlæger ansætter ny kollega

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Region Midtjylland gør klar til at uddele landsbypris

Den lille Avis

Vilde gaspriser gør det nervepirrende at være fjernvarmechef

Den lille Avis

Ildsjæle vil gerne udvide idrætshal - men udfordres af stigende priser på byggeri og energi

Den lille Avis

Legeplads får en kraftig opgradering med helt nye redskaber

Den lille Avis

Mindeord: Tak for det dejlige musikliv, du, Mynster, så utrætteligt og kompetent og fornøjeligt kaldte frem omkring dig

Den lille Avis

Nu er apotekerne også klar med vaccine mod covid-19

Den lille Avis

Firma skal pleje veje og grønne områder: Ikast-Brande Kommune har nu underskrevet kontrakten med HedeDanmark

Den lille Avis

Småkagefabrikken Kelsen udfører byforskønnelse og fjerner gammel frostsprængt bus-garage

Den lille Avis

Varmekedlen er forlængst slukket, så nu bliver et lille varmeværk sat til salg

Den lille Avis

Skole-moderniseringer skal planlægges i 2022 - spænding om priserne

Den lille Avis

Herreværelset - et nyt tilbud til ældre, enlige mænd

Den lille Avis

Flere byggegrunde og mere by-forskønnelse: Udvikling af små og store byer står højt på dagsordenen

Den lille Avis

Coronaen udfordrer efterskolerne: Efterskolernes Aften bliver en online-begivenhed

Den lille Avis

Naturfotograf fortæller om det vilde Grønland

Den lille Avis

Corona-problemer rammer småkageproducenten Kelsen på omsætningen

Den lille Avis

Tre jagtforeninger er klar med kursus

Den lille Avis

Fodbold-fans knoklede hårdt: Et års arbejde har resulteret i et nyrenoveret klubhus

Den lille Avis

Skoleleder udpeges med lidt forsinkelse

Den lille Avis

Pølsevognen kommer til at hedde Pølsevognen

Den lille Avis

Nye højhuse blev forsynet med 10 ladestandere til elbiler

Den lille Avis

Forpagter af kendt kro leder stadig efter en køber

Annonce