Annonce
Den lille Avis

Operachef stopper efter 17 år

Operachef Flemming Vistisen har udviklet og ledet Operaen i Midten gennem 17 år. Nu vil han overlade taktstokken til andre. Foto: Ole Mortensen
Flemming Vistisen forlader Operaen i Midten i en alder af 66 år.

Midtjylland: Egnsteatret Operaen i Midten må i år sige farvel til Flemming Vistisen, der i 17 år har stået i spidsen for operaen.

Flemming Vistisen stopper 1. august. Ikke fordi han er kørt træt i hverken opera eller ensembleledelse, men han er fyldt 66 år, og nu vil han gerne prøve andre sider af tilværelsen af.

- Opera er ikke det, der rager længst op i kulturlandskabet i Midt- og Vestjylland. Vil man skabe forestillinger med sungne replikker, som folk i Humlum og Herning har lyst til at se og høre, skal de handle om noget, de kan identificere sig med. Det har jeg altid haft forståelse for, for jeg er selv vestjyde med krop og sjæl, lyder det fra Vistisen på falderebet.

Flemming Vistisen er konservatorieuddannet i slagtøj og musikteori, og han tog en dirigentuddannelse hos The Royal Academy of Music i London med udmærkelse.

Hos Operaen i Midten har han prøvet lidt af hvert - lige fra teaterskole, involvering af børn og unge i opsætninger, internationale samarbejdsprojekter og ikke mindst musikdramaer, der i et nutidigt sprog tager fat i store emner som kærlighed, sex, identitet og religion.

- I starten hed vi Musikdramatisk Teater, og det betegner meget præcist, hvad det er, vi gennem årene har søgt at udbrede kendskabet til og nyudvikle. Det har været modigt og visionært af de fire kommuner Ikast-Brande, Herning, Holstebro og Struer at støtte os økonomisk, men trods det er vi det egnsteater i landet, der har det mindste budget. Det har i den grad været udfordringen for Operaen i Midten at bruge så få penge som muligt på daglig drift og i stedet kanalisere det, vi har, over i at skabe nutidig scenekunst af høj kvalitet, siger Flemming Vistisen.

Annonce

Færdigt program

At det er lykkedes er blevet bemærket og beundret af hans kollega og samarbejdspartner Kasper Holten, der ovre i den modsatte ende af landet har en del flere ressourcer at gøre godt med på Det Kongelige Teater i København.

Flemming Vistisen afleverer et nøglefærdigt program for teatersæson 2021-2022 til sin efterfølger.

- Det bliver en opsummering af, hvad vi har lavet gennem årene. Operaen i Midten har forestillinger til alle aldersgrupper, og vi vil komme hele vejen rundt i det repertoire, egnsteatret har stået for i årene med mig som leder, siger Flemming Vistisen.

Han har været i musikbranchen i næsten 50 år. Nu vil han prøve noget andet:

- Jeg har et hus i Spanien, og jeg har også lige købt et hus på Lolland. Jeg flytter fra egnen, men kommer ofte tilbage, for jeg har stadig familie, heriblandt min søn, i Holstebro, siger operachefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Skov-vandring ved skovmuseum

Den lille Avis

19-årig bestod svendeprøven

Den lille Avis

Museumsdirektør skifter job

Annonce