Annonce
Den lille Avis

Optimistrevyen vender tilbage igen-igen-igen

Optimistrevyen har rødder mange år tilbage i tiden. Jane Fruergaard og Jan Findal har således skrevet tekster til revyen i 25 år. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Nørre Snedes populære lokalrevy vender tilbage til det gamle diskotek.
Annonce

Nr. Snede: Det er ganske vist. Nørre Snedes revy - Optimistrevyen - er så småt ved at tage form igen. Nu varer det ikke længe, før skuespiller-truppen skal samles og begynde at øve igen, og flere af teksterne er ved at tage fast form.

Det bliver igen Jane Fruergaard, Jan Findal, Jytte Steffensen og Stine Fruergaard, der sammensætter teksterne, og skuespillertruppen er de velkendte fra sidste gang - Jens Christian Madsen, John Madsen, Vagn Kristensen, Morten Riis, Stine Fruergaard og Brian "Bikse" Kirkegaard. Et nyt ansigt er med blandt skuespillerne, nemlig Charlotte List, der afløser Merete Blomstrand.

En af de største nyheder i Optimistrevyen er, at der bliver en ekstra forestilling. Det vil sige fire forestillinger mod før tre. Datoerne er klar. Den første forestilling finder sted tirsdag 28. januar, den næste onsdag 29. januar, og så følger forestillinger fredag 31. januar og lørdag 1. februar.

Stedet er som sædvanlig det gamle diskotek Bak Inn på Strøget i Nørre Snede.

En anden nyhed er, at der bliver kaffeborde ved de første forestillinger.

Jan Findal vil godt løfte en smule af sløret for, hvad man kommer til at opleve:

- Vi møder Nørre Snedes uheldigste mand, og Fru IP er med igen i år... og Yahya Hassen kommer til byen. Der er selvfølgelig meget mere - vi har som sædvanlig en god blanding af lokale emner og almene revynumre med sang og sketches, siger Jan Findal. Han er sammen med Jane Fruergaard en af de absolutte veteraner i revyen. Jan Findal og Jane Fruergaard har nemlig skrevet tekster til revyen i 25 år.

Nørre Snedes kendte møbelhandler Fru IP (i skikkelse af John MAdsen) er med i revyen igen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Sommer som i gamle dage

Den lille Avis

Frisøren har været savnet

Annonce