Annonce
Den lille Avis

Penge til lokalråd og klubhus fra Norlys Vækstpulje

Norlys Vækstpulje giver 100.000 kroner til ombygningen af NSG's klubhus i Nr. Snede. Foto: Peter Hald
Norlys Vækstpulje uddeler 5,3 millioner kroner. Blandt andet Nørre Snede Gymnastikforening, Nørre Snede Lokalråd, veteranbanen Bryrup-Vrads og Søby Brunkulsmuseum får penge.
Annonce

Midtjylland: Energi- og telekoncernen Norlys Vækstpulje uddeler tre gange årligt penge til projekter og initiativer, og i det midt- og sønderjyske har vækstpuljen netop godkendt 81 ansøgninger, som tilsammen modtager 5,3 mio. kr.

Blandt modtagerne er blandt andet Nørre Snede Gymnastikforening (NSG), der får 100.000 kroner til ombygningen af klubhuset på stadion og Nørre Snede Lokalråd, der får 25.000 kroner til en ny kommunikationsplatform.

Blandt andre knapt så lokale projekter kan nævnes Søby Brunkulsmuseum, der modtager 75.000 kroner til et værksted ved museet, veteranbanen Bryrup-Vrads, der får 50.000 kroner til renovering af et damplokomotiv og Brædstrup Aktivitetspark, der får 200.000 kr.

Blandt de største uddelinger er 250.000 kr. til en bæredygtig omstilling af Hjejleflåden, 150.000 til en solcellepark i Hunderup/Sejstrup og 150.000 kr. en ny montre til Tollundmanden på Silkeborg Museum.

Tollundmanden med det velbevarede ansigt blev i 1950 fundet af brødrene Emil og Viggo Højgård fundet i en mose ved Bjældskovdal cirka 10 km vest for Silkeborg.

Næste ansøgningsfrist til Norlys Vækstpulje er den 1. marts 2021.

Selskaberne SE og Eniig gik i 2019 sammen og skabte Norlys. I den forbindelse besluttede energi- og telekoncernens repræsentantskab at etablere Norlys Vækstpulje. I det midt- og sønderjyske område har vækstpuljen i november som nævnt godkendt de første 81 ansøgninger og dermed bevilget 5,3 mio. kr. til forskellige initiativer og projekter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce