Annonce
Den lille Avis

Præriens piger klarede Skovbakken

Camilla Neesgaard gik forrest i angrebet og tilkæmpede sig ved fællesskab og fight sammen med holdet en sejr på 26-29 og 2 point på kontoen til Præriens Piger i 2.division tirsdag aften i Vejlby-Risskov Hallerne mod IK Skovbakken. Foto: Erik Laursen
Intens håndboldkamp på udebane
Annonce

Nr. Snede/Ejstrupholm: Det var med stor spænding, at Ejstrup Hærvejens håndboldhold Præriens Piger i 2. division skulle i kamp mod IK Skovbakken på udebane i Aarhus i Vejlby-Risskov Hallerne tirsdag aften 20. oktober.

Det var efter en lang og uønsket kamppause på over en måned grundet covid19-udsættelse fra et hold og et uventet afbud fra et andet hold.

Så kampformen var forventelig ikke hvor den burde være for Præriens Piger – og så på udebane mod et af rækkens bedre hold, IK Skovbakken.

Kampen blev spillet i en lille hal uden tilskuerpladser – og grundet covid19-situationen var der næsten ingen tilskuere.

Det blev en tæt, intens men en uskøn kamp, som bød mere på fight end flot håndbold.

Michelle Søndergaard som vogtede målet i første halvleg havde ni redninger – og med 13 mål fra modstanderen - rakte det til en redningsprocent i første halvleg på 41 procent.

I angrebet blev der scoret 14 mål i 1.halvleg af Præriens Piger – fordelt på otte spillere – heraf fire fra Camilla Neesgaard.

I pausen fik trænerne Martin Lellek og Anders Meldgaard mulighed for at justere forsvaret, som ikke rigtig havde fungeret planmæssigt i første halvleg.

Bl.a. blev Skovbakkens bedste spiller mandsopdækket effektivt af Sofie Baltser – og i målet vogtede nu Diana True med i alt 10 redninger, som rakte til en redningsprocent på omkring 43 procent.

Præriens piger fik også mere succes i angrebet – bl.a. Louise Herskind var meget effektiv med fem scoringer på fem forsøg. Og dertil Camilla Neesgaard som gik forrest i angrebet – og holdet således formåede 15 scoringer i anden halvleg mod Skovbakkens 13 – og dermed en hårdt tilkæmpet sejr 26-29 og to point på kontoen.

Træner Martin Lellek udtalte efter kampen at han og holdet havde underpræsteret i aftenens kamp, men at man selvfølgelig var glade for de to point – og så frem til træningen senere på ugen – og den kommende weekends kamp mod Rækker Mølle lørdag 24. oktober klokken 12.10 i Nørre Snede Hallen.

Ejstrup Hærvejens piger i Jyllandsserien spillede samme tid på udebane mod Gødvad – som endte uafgjort 26-26. De skal på hjemmebane søndag 25.oktober op mod Vejle Håndbold Klub kl. 14.30 i Nørre Snede Hallen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Lokalhistorisk bog er på vej

Den lille Avis

Klassisk koncert på museum

Den lille Avis

Fodboldtræner blev hædret

Den lille Avis

Motorshow bliver aflyst

Annonce