Annonce
Ikast-Brande

Præst lægger op til drive-in konfirmationer

Sognepræst Arne Kiel Nielsen ville allerhelst holde konfirmationerne inde i kirkerne, men hvis ikke det kan lade sig gøre, er den næstbedste løsning drive-in konfirmationer, mener han. Arkivfoto: Søren E. Alwan
For at få samlet konfirmandholdene lægger Nørre Snedes og Hampens sognepræst Arne Kiel Nielsen op til drive-in konfirmationer.
Annonce

Nr. Snede: Noget tyder på, at konfirmanderne i Nørre Snede og Hampen kommer til at opleve noget så usædvanligt som drive-in konfirmationer, der skal finde sted på kirkernes parkeringspladser henholdsvis den 21. juni i Hampen og den 28. juni i Nørre Snede.

Det er de nugældende corona-restriktioner, der har medført, at sognepræst Arne Kiel Nielsen har lanceret ideen om drive-in konfirmationer.

Ikke alle forældre er begejstrede for ideen, og sognepræsten har taget enkelte samtaler om det med forældre. Men ifølge Arne Kiel Nielsen er den store fordel ved drive-in løsningen, at holdene kan blive konfirmeret sammen, så det bliver en festlig fælles oplevelse i stedet for små hold med to eller tre konfirmander ad gangen i kirkerne ved mange små gudstjenester.

- Desværre har det ikke været muligt at indkalde til forældremøder i denne tid, men vi holder fast ved, at vi har konfirmationer på datoerne den 21. juni og den 28. juni... det er jo datoer, alle har regnet med i to måneder, siger Arne Kiel Nielsen.

Han udelukker ikke fuldstændigt, at det kan lade sig gøre at gennemføre konfirmationerne på klassisk facon inde i kirkerne... men det kommer helt an på, hvor meget myndighederne lukker op.

Der er netop blevet lempet en del på, hvor mange, man kan lukke ind i kirkerne. I Hampen og Nørre Snede har man regnet på de nye retningslinjer og er nået frem til at der kan være 47 personer i Hampen Kirke og 60 personer i Nørre Snede Kirke.

Men hvis man skal regne med de tal, så får konfirmanderne ikke mulighed for at få særlig mange gæster med i kirken, så det er stadig drive-in konfirmationerne, der er det mest sandsynlige.

Om der bliver lempet yderligere ved Arne Kiel Nielsen af gode grunde ikke, men han følger udviklingen nøje.

For nylig medvirkede Arne Kiel Nielsen ved en kombineret drive-in og fly in-gudstjeneste på flyvepladsen ved Ejstrupholm i anledning af store bededag. Foto: Søren E. Alwan
Annonce

Følger ritualerne

Foreløbig er der altså lagt op til drive-in konfirmationer. I Hampen bliver der en konfirmation den 21. juni med syv konfirmander og plads til fire biler pr. familie. I Nørre Snede bliver der to konfirmationer den 28. juni med hold på henholdsvis 12 og 14 konfirmander med plads til to biler pr. familie.

- Fordelen er at vi er på kirkens matrikel, så vi kan høre kirkeklokkerne. Det er jo ikke som ved en fastfood restaurant. Vi følger ritualerne og gør det højtideligt, og vi har en plan B med halvtag og telte, hvis det regner, fortæller Arne Kiel Nielsen.

. Hvis nogen ytrer behov for det, kan vi åbne for en konfirmationsdag i september - men for de fleste bliver det den 21. og 28. juni. Endnu er der ikke nogen, der har ønsket en dag i september. Nogen har spurgt, hvorfor vi ikke bare flytter det hele til august eller september, men det gør vi altså ikke - så er der for mange, der bliver kede af det - men vi har åbnet op for dem, der vil have en dato der, siger Arne Kiel Nielsen.

Er der nogen, der har ytret betænkeligheder ved drive-in konfirmationerne?

- Ja, det er der. Nogen har skrevet til mig, og jeg har alt med dem. Men det drejer sig ikke om mange. Det er selvfølgelig en træls situation, og jeg ville helst holde konfirmationerne i kirkerne. Men vi ser, hvad der sker. Det, der er vigtigt, er at holde fast på datoerne. Men vi har også fleksibilitet, så en eller to familier kan få en anden dato, hvis de ønsker det, lyder det fra sognepræsten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Foredrag om caminoen

Den lille Avis

Storsejr til præriepiger

Den lille Avis

Hærvejskoret synger i skoven

Annonce