Annonce
Den lille Avis

Prisen skal tjekkes: Kommunale entreprenøropgaver bliver nu sendt i udbud

Næste år er det muligt, at det bliver et privat firma, der skal stå for vejopgaver og andre entreprenøropgaver i Ikast-Brande Kommune. Arkivfoto: Morten Marboe
Private firmaer kan komme i spil, når det gælder pasning af veje, grønne områder og idrætsanlæg.

Ikast-Brande: Vedligeholdelse af veje, stier, grønne arealer og idrætsanlæg har hidtil været opgaver for kommunens entreprenørafdeling Entreprenørgården. Men nu får private firmaer mulighed for at komme på banen.

Byrådet vedtog den 13. september at udbyde alle de driftsopgaver, som kommunen hidtil selv har udført.

"Kontrakten vil blive tildelt den, der giver det økonomisk mest fordelagtige bud. Det økonomisk mest fordelagtige bud findes gennem en vægtning mellem pris, organisation og samarbejde samt proces og kvalitetssikring", lyder det i en pressemeddelelse fra kommunen.

Annonce

- Det er et udbud, som vi har forberedt os på i over et år. Det er ret omfattende. Beskrivelserne fylder 150 sider, og vi taler om beløb på 30 til 40 millioner kroner årligt, siger formanden for kommunens teknik- og miljøudvalg Henrik Engedahl (V).

Fristen for at komme med tilbud er sat til den 26. oktober, og kontrakten træder i kraft den 1. april 2022.

150 sider med opgaver

- Vi skal have tjekket prisen på de opgaver, som Entreprenørgården hidtil har lavet, og det gør vi på denne måde. Entreprenørgården får i øvrigt også selv mulighed for at byde. Der sker en hastig udvikling på disse områder, blandt andet i form af ny teknologi, så vi vil gerne se, om det kan gøres bedre og billigere i respekt for borgernes penge, siger Henrik Engedahl.

Det er første gang, at Ikast-Brande Kommune udbyder opgaverne samlet. Noget har været i udbud tidligere, men for det meste er arbejdet udført af kommunens egen entreprenørafdeling.

- Vores medarbejdere udfører i dag et godt og solidt stykke arbejde, men som på alle andre serviceområder i kommunen skal vi også her sikre, at pris og service er bedst muligt for kommunen. Med den indsigt kan vi være sikre på, at vi bruger borgernes penge fornuftigt. Bliver det vores egne folk, som vinder udbuddet, er det bestemt et tilfredsstillende udfald, men nu må vi se, siger Henrik Engedahl.

Med 150 siders materiale er det klart, at udbuddet har en anseelig størrelse. Ifølge Henrik Engedahl regner man med, at der vil indkomme mellem fem og otte tilbud. Det er i øvrigt muligt, at tilbudsvinderen kan tilknytte underleverandører i forskellige lokalområder, oplyser udvalgsformanden.

Punktet var på som lukket punkt. Det blev ikke vedtaget i enighed. Den socialdemokratiske gruppe stemte imod, men var i mindretal, da de øvrige partier Venstre, DF, Konservative og Fælleslisten stemte for.

- Vi tror simpelthen ikke på, at privatisering er vejen. Vi er meget bekymrede for, at denne proces, som allerede har kostet borgerne henved et par millioner kroner, ender i et endnu større tab end den forventede besparelse, som man tror det vil give, samt serviceforringelser, lyder det fra Kirsten Hoffmann, der er S-medlem i teknik- og miljøudvalget.

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten indgår valgforbund

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Kommunen vil sætte turbo på integration af udenlandske borgere

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Sygeplejeskolen-stjerne: Jeg elsker roller med skæve personligheder

Den lille Avis

Gadesport på højt plan: EM-kvalifikation i løbehjul kommer til Brande

Den lille Avis

Kommunalvalget: Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige går i valgforbund

Den lille Avis

Superhurtige Sebastian Øgaard kom igen på podiet i Formel 4

Den lille Avis

Byrådskandidat fra Ejstrupholm: Vi skal investere i øget bosætning i hele kommunen

Den lille Avis

Kommunalvalg: Socialdemokraterne er klar med 14 kandidater

Den lille Avis

Friskole fik indsamlet 68.000 kroner

Den lille Avis

Gavmildt skolebudget: 60 millioner kroner til to skoler

Den lille Avis

Biograf-succes langt ude på landet: Klovborg Kino har klaret sig i 25 år og fortsætter med de samme ejere

Den lille Avis

Vi vil kæmpe for at bevare rådhuset i Nr. Snede, så vi sikrer, at der fortsat er aktiviteter og arbejdspladser

Den lille Avis

Vores ambition er at støtte og videreudvikle landsbyerne i kommunen

Den lille Avis

Flere lokale kandidater: Venstre-liste komplet med 16 navne

Den lille Avis

Enorm jobmesse kan samle 600 virksomheder og ligeså mange ledige

Den lille Avis

Historier om sprængstoffer og kaffeerstatning

Den lille Avis

Team HEG U13 piger fik en travl weekend

Den lille Avis

Ældrelivet skal være det gode liv med velfærd og værdighed

Den lille Avis

Prisen skal tjekkes: Kommunale entreprenøropgaver bliver nu sendt i udbud

Den lille Avis

"Farlig kunst" tæt på vej: Stor skulptur ved Gludsted skal flyttes eller sikres

Den lille Avis

Gavmildhed i regnen: Venlig gestus med en paraply

Den lille Avis

Budgetforlig uden den store sparekniv - men med udfordringer på ældreområdet

Den lille Avis

Efterskolernes Dag - nu med booking

Annonce