Annonce
Den lille Avis

Raceduer og kræmmerboder i skøn forening: Duedag i Ejstrupholm blev et tilløbsstykke

Vestergade i Ejstrupholm blev fyldt godt op til Duedag. Antallet af gæster kunne tælles i tusinder. Foto: Peter Hald
Godt vejr gav tætpakkede gader under Duedagen i Ejstrupholm. Tilfredse arrangører melder om god omsætning.

Ejstrupholm: Tøj, badesandaler, bælter, træ-figurer, legetøj, tegnebøger, mobiltelefoner, mjød, lamper, køkkengrej, tæpper, skind, fadøl og frankfurtere.

Og duer...

Plus høns, undulater, ænder og kaniner...

Annonce

Jo, der manglede ikke noget til Duedag i Ejstrupholm, som blev gennemført søndag i fornemt oktobervejr. Der var godt med kræmmere og endnu flere kunder.

Faktisk var Vestergade og nogle af sidegaderne tæt proppet, så arrangørerne af Duedag fik en velfortjent revanche efter coronapausen. Det traditionsrige marked kunne ikke gennemføres sidste år på grund af corona-restriktioner. Men i år kunne det lade sig gøre, og oven i købet havde vejrgudene vist sig nådige. Solen viste sig, og folk nød tydeligvis det gode vejr.

I nogle af kræmmerboderne kunne man få ret eksotiske varer. Her er det figurer, der stammer fra Bali - omend inspirationen er ret vestlig. Foto: Peter Hald

Resultatet er endnu ikke gjort op, men at dømme efter det heftige mylder i gaderne var det ikke gået helt skidt.

- Besøget har været rigtig godt, og vi har fået meldinger om god omsætning i boderne... folk har virkelig købt noget. Til gengæld har vi ikke haft helt så mange kræmmere, som vi havde håbet på. Der har i alt været to kilometer stadepladser, men kun halvanden kilometer var afsat, fortæller Kim Storm fra Duedagsudvalget i Ejstrupholm.

Kim Storm fra Duedagsudvalget i Ejstrupholm kunne glæde sig over godt besøg og godt vejr. Foto: Peter Hald

Duedagen giver penge til fire lokale foreninger Ejstrupholm Håndværker- og Borgerforening, Ejstrupholm Gymnastikforening, Ejstrupholm Idrætsforening og Ejstrupholm Erhvervsforening. Markedet plejer at give omkring 100.000 kroner til deling mellem de fire foreninger, men det svinger en del afhængigt af vejret og købelysten.

124 duer i hallen

Det handler ikke blot om salg. Duerne er stadig med, og i Ejstrupholm Hallen var der udstilling af fine raceduer.

- Her er i alt 124 duer fordelt på mange forskellige racer, fortalte en af udstillerne, Finn Østergaard, der selv udstillede såkaldte "engelske pustere", også kaldet pigmy pouters eller engelske pouters. Det er nogle små langbenede duer, der kan puste sig vældig meget op, når de skal gøre indtryk på det modsatte køn.

Med 124 forskellige duer var der en broget variation. Her en race med krøllede fjer! Foto: Peter Hald

- Ja, det er jo nogle små tynde nogen... der er ikke meget kød på dem, lød det muntert fra 78-årige Finn Østergaard, der har været brevdue-udstiller næsten lige siden Duedagen begyndte. Den første Duedag fandt sted i 1955, og Finn Østergaard udstillede første gang i 1959.

Finn Østergaard har udstillet duer lige siden 1959. Han fremviste disse "engelske pustere" Foto: Peter Hald

Duedagen blev også præget af, at der snart er kommunalvalg. Hele seks politiske partier og lister - Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Venstre, Fælleslisten og Nye Borgerlige var med og havde hver deres bod, hvor der blev snakket lokalpolitik, uddelt balloner og fremvist valgplakater. Apropos valgplakater blev det grebet lidt utraditionelt an hos Fælleslisten, idet børn kunne få lov til at tegne og male på kandidaternes plakater. Det kom der nogle ret pudsige resultater ud af.

- Det er faktisk meningen, at de her plakater kommer op at hænge i lygtepælene. Vi prøver med en lidt skæv vinkel på valgkampen, fortalte Morten Colbert fra Fælleslisten.

Ved Fælleslistens bod kunne børn få lov til at tegne på valgplakater. Her er det Rune Lyager, der morede sig over, at fire-årige Karl Johan tegnede ham om til en indianer... altså på plakaten. Foto: Peter Hald
Annonce
Annonce
Den lille Avis

DN-formand om solceller: Solcelleparker er en fin måde at producere strøm på

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Købelyst og godt vejr gav bonus: Duedag gav 80.000 kroner til foreningslivet

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Grøn energi eller visuel forurening? Lokalråd er begyndt at gruble over solcelleparker

Den lille Avis

Brandvarme ældrepolitiske emner tages op til "speed-dating" debatmøde

Den lille Avis

Lokalråd har brug for frivillige

Den lille Avis

Serie-indbrud i håndværkerbiler

Den lille Avis

U17-hold fik nyt spillertøj

Den lille Avis

Handelsbanken skal sælges - og det vil også mærkes lokalt

Den lille Avis

Sogneaften med foredrag om lægemissionær

Den lille Avis

Solcelleparker bliver mere aktuelle: Kommunen tager hul på høring om solcelleanlæg

Den lille Avis

Grønt åndehul får et nyt løft: Kommunale kroner på vej til park-projekt

Den lille Avis

Kilometer giver penge: Lokaldysten kommer til landsby

Den lille Avis

Her er dine muligheder for at søge Bygningspuljen

Den lille Avis

70-årig murer fortsætter - og hans byggefirma er flyttet ind i en gammel mølle

Den lille Avis

Jeg vil gerne være med til, at vi udbygger Ikast-Brande Kommune som en tillids- og ansvarsbaseret kommune

Den lille Avis

Spar-købmandsbutik blev moderniseret

Den lille Avis

Halloween på  skovmuseet

Den lille Avis

Lynhurtig seks-årig spurtede fra de andre og vandt Danmarksmesterskab: Asger blev nummer ét på BMX-cykel

Den lille Avis

Fup på nettet: Falsk profil på Facebook frustrerer og plager to byrådskandidater

Den lille Avis

Lyserød Søndag gav over 20.000 kroner

Den lille Avis

Bank skærer ned: Jyske Bank i Ejstrupholm vil nøjes med en ugentlig åbningsdag mod nu fem

Den lille Avis

Efterår med aktivitet på skovmuseet

Den lille Avis

Hærvejspigerne vandt over Skanderborg

Annonce