Annonce
Den lille Avis

Revy mangler folk: Optimistrevyen må vente til 2023

Optimistrevyen genopstod i 2016 efter nogle års pause. Ved den lejlighed havde instruktørerne Jane Fruergaard og Jan Findal fundet nogle af de helt gamle plakater frem. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Revyholdet er ikke på plads til 2022, og revyen må undvære Jan Findal som medinstruktør.

Nr. Snede: Den populære Optimistrevy i Nørre Snede springer et år over. Gensynet med de lokale revy-skuespillere må vente til 2023. Hele holdet er nemlig ikke på plads, og da der kun er godt tre måneder til de første øve-aftener, har revyens ledelse besluttet at vente til 2023.

Der mangler blandt andet folk til de vigtige opgaver bag kulisserne, og så siger revyen farvel til en af instruktørerne, Jan Findal, der sammenlagt har været revy-mand i omkring 40 år og arbejdet med revy både i Nr. Snede og i Bogense.

- Nu har jeg rundet de 71 år, og jeg synes godt, at jeg kan gå på revy-pension. Nu er det vist tiden at drosle ned, siger Jan Findal.

Annonce

Han vil dog gerne fortsætte med at skrive tekster som hidtil:

- Hvis jeg får nogle ideer, der kan bruges, vil jeg skrive dem ned med stor fornøjelse, siger Jan Findal.

Revyforfatter Jan Findal stopper som medinstruktør, men vil gerne fortsætte med at skrive tekster. Arkivfoto: Peter Hald

- Revyen har jo i mange år været en del af Nørre Snedes byliv, og for mig har det været en fantastisk måde at lære en masse spændende mennesker at kende, fastslår den garvede revy-forfatter, der flyttede til Nr. Snede i 1973 sammen med hustruen Inge Marie.

Arbejder mod 2023

Jane Fruergaard fortsætter som instruktør, og hun understreger, at det absolut er hensigten at gennemfre Optimistrevyen i 2023.

- Det vil jeg arbejde ihærdigt på. Jeg brænder stadig for revyen, siger hun.

- Det er helt fair, at Jan stopper som instruktør, og han vil jo heldigvis gerne skrive tekster, tilføjer hun.

- Vi skal nok have fundet en ny med-instruktør. Det er jo en stor opgave at sætte en revy op. Der er mange ting, der skal planlægges og falde på plads. Og vi mangler en del folk - blandt andet til opgaver med lyd og lys og en sufflør. Det er lykkedes os at skaffe en ny pianist, men det tog også næsten tre måneder - det er ikke så let at skaffe folk, fortæller Jane Fruergaard.

Optimistrevyen var sidst på de skrå brædder i det gamle diskotek Bak-Inn i Nørre Snede med fire forestillinger i januar og februar 2020, men på grund af coronaen blev revyen aflyst i 2021 og nu igen i 2022. Så det bliver til i alt to års pause.

Men revyen har haft pauser før og er altid genopstået. Sidste gang den blev relanceret var i 2016, hvorefter den havde en række succerige forestillinger. Første gang revyen så dagens lys var helt tilbage i 1988, så alt i alt er det en ret sejlivet revy.

Foreningsmæssigt hører revyen under foreningen Amatørscenen Optimisterne, der har generalforsamling 25. oktober i mødelokalet i Nørre Snede Hallen.

Optimistrevyen har budt på mange muntre indslag i årenes løb. Her et glimt fra 2018, hvor det fra venstre er Morten Riis, John Madsen og Brian Kirkegaard, der er gået i barndom. Arkivfoto: Peter Hald
Annonce
Annonce
Den lille Avis

DN-formand om solceller: Solcelleparker er en fin måde at producere strøm på

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Købelyst og godt vejr gav bonus: Duedag gav 80.000 kroner til foreningslivet

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Grøn energi eller visuel forurening? Lokalråd er begyndt at gruble over solcelleparker

Den lille Avis

Brandvarme ældrepolitiske emner tages op til "speed-dating" debatmøde

Den lille Avis

Lokalråd har brug for frivillige

Den lille Avis

Serie-indbrud i håndværkerbiler

Den lille Avis

U17-hold fik nyt spillertøj

Den lille Avis

Handelsbanken skal sælges - og det vil også mærkes lokalt

Den lille Avis

Sogneaften med foredrag om lægemissionær

Den lille Avis

Solcelleparker bliver mere aktuelle: Kommunen tager hul på høring om solcelleanlæg

Den lille Avis

Grønt åndehul får et nyt løft: Kommunale kroner på vej til park-projekt

Den lille Avis

Kilometer giver penge: Lokaldysten kommer til landsby

Den lille Avis

Her er dine muligheder for at søge Bygningspuljen

Den lille Avis

70-årig murer fortsætter - og hans byggefirma er flyttet ind i en gammel mølle

Den lille Avis

Jeg vil gerne være med til, at vi udbygger Ikast-Brande Kommune som en tillids- og ansvarsbaseret kommune

Den lille Avis

Spar-købmandsbutik blev moderniseret

Den lille Avis

Halloween på  skovmuseet

Den lille Avis

Lynhurtig seks-årig spurtede fra de andre og vandt Danmarksmesterskab: Asger blev nummer ét på BMX-cykel

Den lille Avis

Fup på nettet: Falsk profil på Facebook frustrerer og plager to byrådskandidater

Den lille Avis

Lyserød Søndag gav over 20.000 kroner

Den lille Avis

Bank skærer ned: Jyske Bank i Ejstrupholm vil nøjes med en ugentlig åbningsdag mod nu fem

Den lille Avis

Efterår med aktivitet på skovmuseet

Den lille Avis

Hærvejspigerne vandt over Skanderborg

Annonce