Annonce
Den lille Avis

Søby Brunkulsmuseum kan åbne 21. april

Søby Brunkulsmuseum meddeler nu, at de kan åbne den 21. april. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Brunkulsmuseet har forberedt sig grundigt på åbningen.

Søby: Med Folketingets nye aftaler om at lempe corona-restriktioner er det nu helt sikkert, at Søby Brunkulsmuseum åbner onsdag 21. april og markerer åbningen ved et særligt arrangement lørdag 24. april.

Det oplyser museet i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at man er helt klar til at tage imod gæster:

- Vi har længe forberedt os på en åbning 21. april, og det kan vi med regeringens nye udmelding holde fast i. Vi er meget tilfredse med, at de nødvendige restriktioner betyder, at vi i det hele taget er i stand til at åbne for vores store publikum, siger museumsformand Jan Svendsen.

Ensrettet færdsel på museet

Hele vinteren har en flok frivillige hver torsdag arbejdet på at gøre museet klar til den ny sæson. Det sker blandt andet med en omfattende corona-sikring. Museet indfører simpelthen ensrettet færdsel rundt på museet, og bortset fra to får alle huse adskilt indgang og udgang.

- På den måde sikrer vi, at gæsterne kan holde god afstand og ikke støder ind i hinanden, mens de bevæger sig rundt på museet, oplyser formanden.

Samtidig har den ihærdige stab af frivillige også gjort to nye huse klar. De har med affalds-materialer fra renoveringen af Voldsgaard bygget en primitiv beboelse, et blikhus, som typisk ville være brugt af en ungkarl.

Brunkulsmuseet indfører ensrettet færdsel på museet, og næsten alle huse adskilt indgang og udgang. Foto: Søby Brunkulsm

Desuden er de frivillige ved at ombygge og indrette en gammel skurvogn til barbersalon, som Søby også havde i sin tid. Derudover har museet købt en bulldozer af samme slags som i sin tid kørte rundt i området.

Ved ”åbningsfesten” lørdag 24. april starter gravemaskinen fra Aarsleff A/S vanen tro, hvorefter de nye huse bliver åbnet. Desuden er der fernisering på en udstilling med værker den afdøde kunstmaler Frede Refsgaard fra Hammerum, så gæsterne kan se 15 nye akvareller. Det sker i laden på Voldsgaard, som bliver omdannet til galleri. I stuehuset viser Evald Eybye igen i år en udstilling med modeller af lastbiler, gravemaskiner og tog. Han møder selv op for at præsentere den imponerende samling, som i øvrigt har et stort publikum på Facebook.

- Vi overholder selvfølgelig også ved ”åbningsfesten” restriktionerne i forhold til corona, så det kan blive aktuelt at dele op i hold. Det absolut vigtigste for os lige nu er, at alle gæster får en sikker oplevelse, siger Jan Svendsen.

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Madfestival på Harrild Hede

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Udvalg sagde nej til neurofeedback til børn: Det er virkelig sådan en beslutning, der gør ondt helt ind i marv og ben

Den lille Avis

Fink Byg Aps overtager HD Byg

Den lille Avis

Klovborg Kino åbner igen

Den lille Avis

Elev-tegninger i tidligere brugs

Den lille Avis

SuperBrugs øgede overskuddet

Annonce