Annonce
Den lille Avis

Slut med traditionelle madpakker: Fire børnehaver tilslutter sig kommunal frokostordning for børn

Dagtilbudsleder Marianne Nielsen, der står i spidsen for Højderyggens Daginstitution, glæder sig til den nye madordning, der træder i kraft 1. februar. Arkivfoto: Peter Hald
De fire daginstitutioner under Højderyggens Daginstitution vil begynde at servere måltider for børnehave-børnene.

Nr. Snede/Klovborg/Hampen/Ejstrupholm: Børnene
i de fire daginstitutioner, der tilsammen udgør Højderyggens Daginstitution - Skovhuset i Nørre Snede, Børnehuset i Klovborg, Regnbuen i Hampen og Ejstrupholm Børnehus - kan se frem til, at madpakkerne snart afløses af et frokostmåltid.

Forældrebestyrelserne i de fire institutioner har sagt ja til det nye mad-tilbud, og fra 1. februar træder mad-ordningen i kraft, oplyser dagtilbudsleder Marianne Nielsen.

Maden bliver leveret udefra fra et mad-firma, og før ordningen kan begynde, skal de fire daginstitutioner have nye industri-køleskabe og opvaskemaskiner, så hygiejnen kan være helt i top.

Annonce

Der er indhentet tilbud på de nye maskiner, og det vil løbe op i 275.000 kroner. Kommunens børne- og undervisningsudvalg har allerede anbefalet, at tillægsbevillingen bliver givet, og når byrådet siger ja, kan maskinerne installeres.

Flere måltider

Ud over frokost bliver der også leveret formiddags- og eftermiddagsmad for samme pris, oplyser Marianne Nielsen.

Hun forventer, at madordningen bliver ret populær, og man har allerede haft en "generalprøve" i Skovhuset i Nørre Snede:

- Vi så det ret tydeligt. da vi forleden havde julefrokost i Skovhuset, hvor børnene fik mad anrettet på samme måde, som vi vil få det, når frokostordningen træder i kraft. Børnene spiste helt vildt, da de fik fade, hvor de kunne tage det, som de gerne ville. Børnene lærer at spise noget lidt andet, end det de er vant til, men der er også meget mad, som de kender, og det er god sund mad med masser af grønt, rugbrød og pålæg, siger Marianne Nielsen.

I dag har børnene madpakker med, så forældrene sparer madpakke-smøringen. Der vil til gengæld blive en ekstra betaling for den nye madordning, der som nævnt inkludere både frokost samt formiddags- og eftermiddagsmad.

- Det vil koste 578 kroner om måneden, men jeg vil tro, at det i sidste ende bliver lidt billigere for forældrene, siger Marianne Nielsen.

Betalingen for frokostmåltidet følger reglerne for den almindelige forældrebetaling, og det vil sige, at nogle forældre vil være berettigede til søskendetilskud og økonomisk fripladstilskud også af betalingen for frokostmåltidet.

Ud over at Højderyggens Daginstitution som noget nyt kommer med i madordningen, så vil en række andre børnehaver i Ikast-Brande Kommune fortsætte med at benytte den. Således ønsker Kongevejens Børnehus, Vestbyens Børnehus, Vibereden, Bording Børneby, Engesvang Børnehus og Brande Børnehaverne fortsat at servere frokostmåltiderne.

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Lille købmandsbutik kæmper hårdt for at overleve - kunderne køber for lidt

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Corona skabte kæledyrs-eksplosion: Travle dyrlæger ansætter ny kollega

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Region Midtjylland gør klar til at uddele landsbypris

Den lille Avis

Vilde gaspriser gør det nervepirrende at være fjernvarmechef

Den lille Avis

Ildsjæle vil gerne udvide idrætshal - men udfordres af stigende priser på byggeri og energi

Den lille Avis

Legeplads får en kraftig opgradering med helt nye redskaber

Den lille Avis

Mindeord: Tak for det dejlige musikliv, du, Mynster, så utrætteligt og kompetent og fornøjeligt kaldte frem omkring dig

Den lille Avis

Nu er apotekerne også klar med vaccine mod covid-19

Den lille Avis

Firma skal pleje veje og grønne områder: Ikast-Brande Kommune har nu underskrevet kontrakten med HedeDanmark

Den lille Avis

Småkagefabrikken Kelsen udfører byforskønnelse og fjerner gammel frostsprængt bus-garage

Den lille Avis

Varmekedlen er forlængst slukket, så nu bliver et lille varmeværk sat til salg

Den lille Avis

Skole-moderniseringer skal planlægges i 2022 - spænding om priserne

Den lille Avis

Herreværelset - et nyt tilbud til ældre, enlige mænd

Den lille Avis

Flere byggegrunde og mere by-forskønnelse: Udvikling af små og store byer står højt på dagsordenen

Den lille Avis

Coronaen udfordrer efterskolerne: Efterskolernes Aften bliver en online-begivenhed

Den lille Avis

Naturfotograf fortæller om det vilde Grønland

Den lille Avis

Corona-problemer rammer småkageproducenten Kelsen på omsætningen

Den lille Avis

Tre jagtforeninger er klar med kursus

Den lille Avis

Fodbold-fans knoklede hårdt: Et års arbejde har resulteret i et nyrenoveret klubhus

Den lille Avis

Skoleleder udpeges med lidt forsinkelse

Den lille Avis

Pølsevognen kommer til at hedde Pølsevognen

Den lille Avis

Nye højhuse blev forsynet med 10 ladestandere til elbiler

Den lille Avis

Forpagter af kendt kro leder stadig efter en køber

Annonce