Læserbrev: Det er bekymrende, at man i flere østjyske kommuner sender vuggestuebørn tidligere i børnehave end ved de normale tre år, fordi det er billigere for kommunen at sende et barn i børnehave, hvor normeringen er dårligere.
Det gælder næsten halvdelen af landets kommuner, herunder også Ikast-Brande, Skanderborg og Middelfart.
Det er bekymrende, for som alle forældre ved: Små børn har brug for hjælp til flere ting end ældre. Til at lyne flyverdragten eller til at snøre snørebåndet. Til hjælp med madpakken eller til lige at tage en klud til snotnæsen en kold decemberdag på legepladsen.
Det er jo trods alt ikke for sjov, at vi har en større normering i vuggestuerne end i børnehaverne: Mindre børn har brug for mere opmærksomhed.
Når børns trivsel bliver en brik i en spareøvelse, går det både ud over de børn, der pludselig ikke får den opmærksomhed, de har brug for.
Og samtidig går det ud over alle de andre børn, når voksenkontakten bliver mindre, fordi pædagogernes tid og opmærksomhed skal bruges på de mindste.
Det er simpelthen ikke holdbart.
Charlotte Broman Mølbæk og Jacob MarkDet er synd for de mindste børn, som ikke er klar. Og det er synd for de større børn, som bliver tilsidesat. Og det skal stoppes. Det kæmper SF for netop nu ved finanslovsforhandlingerne.
Det er synd for de mindste børn, som ikke er klar. Og det er synd for de større børn, som bliver tilsidesat. Og det skal stoppes. Det kæmper SF for netop nu ved finanslovsforhandlingerne.
Vi kæmper for at fjerne kommunernes incitament til at rykke børnene for tidligt i børnehave. Det skal være slut med at bespare på børn ved at tvinge dem hurtigt videre.
Pengene skal følge barnet, så der altid følger en vuggestuenormering med til et barn under tre år - også hvis barnet bliver rykket i børnehave. Vi håber, at det lykkes!