Annonce
Den lille Avis

Stor plantedonation til Ruskjærholm

På billederne ses fra venstre Poul Ladefoged, frivillig på Ruskjærholm, Jørgen Jensen fra Samm-Sall og Poul Erik Jakobsen, frivillig på Ruskjærholm, i gang med arbejdet. Samm-Sall leverede ikke mindre end 1200 træplanter. Foto: Inger-Lise Katballe

Munkelinde: I store bededags-ferien leverede firmaet Samm-Sall 1200 træplanter til Kræftens Bekæmpelses ejendom Ruskjærholm på Ruskærvej 19 ved Munkelinde. Det oplyser lokalformand Inger-Lise Katballe fra Kræftens Bekæmpelse.

Samm-Sall producerer og opstiller legepladsredskaber i træmaterialer fra virksomheden på Borupvej i Brande. Indehaverne – Ulla Faartoft og Jørgen Jensen fra Drantum – vil også bidrage til at reducere klimaaftryk. Det gør de på forskellig vis, blandt andet ved at donere nye planter til skov.

Her kommer Kræftens Bekæmpelses ejendom, Ruskjærholm ind i billedet. Ejendommen har cirka 24 hektar med en stor del skov og hede, hvor der foregår løbende naturpleje. I den forbindelse blev der sidste år fældet en del træer, og nu skal der så plantes igen. Derfor var det med stor glæde, at to af centrets frivillige, Poul Ladefoged og Poul Erik Jakobsen, tog imod de mange nye planter bestående af bøg, eg og lærk. De skal nu i gang med spaderne sammen med en række andre frivillige omkring Ruskjærholm.

- Det vil give et stort bidrag til, at naturen omkring Ruskjærholm også i fremtiden vil være til glæde for de mange kræftberørte, der kommer på stedet, lyder det fra Inger-Lise Katballe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Udvalg sagde nej til neurofeedback til børn: Det er virkelig sådan en beslutning, der gør ondt helt ind i marv og ben

Den lille Avis

Fink Byg Aps overtager HD Byg

Den lille Avis

Klovborg Kino åbner igen

Den lille Avis

Elev-tegninger i tidligere brugs

Den lille Avis

SuperBrugs øgede overskuddet

Annonce