Annonce
Den lille Avis

SuperBrugs øgede overskuddet

SuperBrugsen i Nr. Snede øgede både omsætning og overskud i 2020. Arkivfoto: Peter Hald
Over en halv million i plus og voksende omsætning i SuperBrugsen i Nr. Snede

Nr. Snede: SuperBrugsen i Nørre Snede fik en større omsætning og et større overskud i 2020 end året før.

Et plus på 510.563 kroner efter skat og en omsætning på 43,3 millioner kroner viser en tydelig fremgang i forhold til 2019, hvor de tilsvarende tal for overskud og omsætning var henholdsvis 295.765 kroner og 39,9 millioner kroner.

De gode tal vakte tilfredshed i brugsforeningens bestyrelse, da brugsforeningen torsdag 22. april havde online-generalforsamling:

- SuperBrugsen på Strøget 2  har været drevet klogt og dygtigt. Det er lykkedes at ramme disponeringen til ug til trods for stor uforudsigelighed, lød det fra bestyrelsesformand Villy Bredvig.

- Til trods for, at vi er bevidste om, at det til en vis grad skyldes omstændighederne, at vi har fået en pæn omsætningsfremgang, skal der ikke herske tvivl om, at vi vil kæmpe. Vores størrelse som SuperBrugs er i underkanten, hvilket gør det er svært at generere et passende overskud, tilføjede Villy Bredvig.

Corona-pandemien har betydet en stor ændring, og forbrugsmønstret i 2020 blev ændret meget:

- Det kan ikke nok understreges, at vi er meget ydmyge over vores omsætningsfremgang og er fuldt beviste om, at det er på bekostning af andres ulykke, sagde Villy Bredvig.

Jubilæumsår

Der kom to nye medlemmer i bestyrelsen, nemlig Bettina Vorsøe Elkjær og Sten Lindstrøm Udengaard, der afløste Elin Kærsgaard og Gert Dahl.

Den samlede bestyrelse består herefter af Villy Bredvig, Bodil Breinbjerg, Lienite Jakovleva samt Bettina Vorsøe Elkjær og Sten Lindstrøm Udengaard plus Karin Brøndum Pehrson som suppleant.

SuperBrugsen i Nørre Snede har 100 års jubilæum i år, men den helt store fejring må på grund af corona-restriktioner vente til engang i efteråret, oplyser uddeler Jan Nyrup. Til gengæld bliver der løbende over hele året nogle mindre aktiviteter og kampagner.

Foreningen bag SuperBrugsen har rundet de 2000 medlemmer, så det er Nr. Snedes største forening.

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Madfestival på Harrild Hede

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Udvalg sagde nej til neurofeedback til børn: Det er virkelig sådan en beslutning, der gør ondt helt ind i marv og ben

Den lille Avis

Fink Byg Aps overtager HD Byg

Den lille Avis

Klovborg Kino åbner igen

Den lille Avis

Elev-tegninger i tidligere brugs

Den lille Avis

SuperBrugs øgede overskuddet

Annonce