Annonce
Den lille Avis

Transportmidler fra gamle dage

Togulykke ved baneoverskæringen i Nørre Snede i slutningen af 1940'erne. Det var mølleren Johannes Hansen i Boest, som havde overset blinklysene. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Annonce

Nr. Snede: Forandringens vinde blæser hastigt, og der var engang, hvor verden så meget anderledes ud. Også her på egnen.

Lokalarkivar Jens Erik Pedersen er dykket ned i sit arkiv og har fundet tre bemærkelsesværdige billeder fra gamle dage. Billeder, der alle har noget med transport og køretøjer at gøre.

Det mest dramatiske foto viser en togulykke ved baneoverskæringen i Nørre Snede i slutningen af 1940'erne. Det var mølleren Johannes Hansen i Boest, som havde overset blinklysene, oplyser Jens Erik Pedersen.

Jernbanen eksisterer ikke længere.

Vognmand Jens Peter Vistesen med sin bil. Han ses sammen med den velklædte købmand Floris, som senere byggede købmandsforretning i Løve. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Et næsten samtidigt billeder viser vognmand Jens Peter Vistesen med sit køretøj. Jens Peter Vistesen var søn fra hotelgården, som lå, hvor den gamle biografbygning ligger.

Et foto helt tilbage fra 1915 viser en særpræget lastbil, der bragte træ til højspændingsmaster, der blev fremstillet hos Jysk Imprægnering i Nørre Snede.

Annonce

Arkivet er klar

- Vi har mange andre gamle billeder i arkivet, fortæller Jens Erik Pedersen.

Lokalhistorisk Arkiv har nu om dage til huse i lokaler hos Vester Palsgaard Skovmuseum, den gamle skovridergård på Palsgårdvej 9 i nærheden af Hampen.

Lokalhistorisk Arkiv har ugentligt fast åbningstid torsdage mellem klokken 10 og 13.

- Men man kan også komme forbi på andre tidspunkter, hvis man laver en aftale, oplyser Jens Erik Pedersen.

En meget rustik lastvogn bringer træ til imprægnering. Billedet er taget omkring 1915. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Den lille Avis

Parkeringsbåse vækker debat

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Lokalhistorisk bog er på vej

Den lille Avis

Klassisk koncert på museum

Den lille Avis

Fodboldtræner blev hædret

Annonce